26 marts 2019 17:22

26. Maj Åbner Great Northern 4500M2 Spa

Forside UDSTYR 26. Maj Åbner Great Northern 4500M2 Spa

Fra den kommende sommer byder golfanlægget Great Northern i Kerteminde på spa-oplevelser i verdensklasse. Ambitionen har været at skabe et spa-univers med samme kompromisløse kvalitets- og detaljegrad, som kendetegner resten af Great Northern, der huser et golfanlæg, klubhus, golfakademi, restaurant EAT og 15 hotelværelser – og nu også Great Northern SPA.

Foto: Great Northern

Efter flere års planlægning og grundigt forarbejde er Great Northern SPA klar til at modtage gæster fra nær og fjern. At der venter de besøgende en særlig spa-oplevelse, kan Jesper Schmitz, direktør for Great Northern, bekræfte.

”Med Great Northern SPA har vi ønsket at skabe et helt unikt miljø, hvor alle, der sætter pris på velvære og selvforkælelse, vil føle sig hjemme. Vi har sigtet efter det absolut højeste internationale niveau for at give gæsterne de bedst mulige rammer for en speciel spaoplevelse. På Great Northern glæder vi os meget til at åbne spadørene og til at kræse for vores gæster fra nær og fjern”, forklarer Jesper Schmitz.

Great Northern SPA tilbyder et omfattende udvalg af både Aqua-, terapi- og behandlingsoplevelser af højeste klasse, hvor 4500 m2 unik arkitektur og æstetik danner rammerne for afslapning og ro. – Herunder tilbyder Great Northern SPA også diverse bade, kropsmassager, ansigtsbehandlinger, en neglesalon, en old school barbershop og private spa suites samt flere loungeområder.

Et dygtigt hold af specialister vil stå klar til at give dig afslappende behandlinger, som efterlader din krop med fornyet energi. Du vil opleve

Foto: Great Northern

Foto: Great Northern