24 april 2018 21:56

C More-podcast hjælper dig med at vælge golfudstyr

Forside UDSTYR C More-podcast hjælper dig med at vælge golfudstyr
Fra Cmore Golf

Det vrimler med nyt golfudstyr hvert eneste år. Men hvad dækker dine behov? Det forsøger Chip In at hjælpe dig med i seneste udgave af C Mores populære podcast. Vært Anders Sigdal har allieret sig med Claus Helmer, der er butikschef hos Golf Experten og tidligere professionel golfspiller. Sammen gennemgår de årets nyheder og kommer med anbefalinger til din golfbag.

 

– Til syvende og sidst er golf jo svært nok i forvejen. Så det gælder om at få optimeret de 14 stykker værktøj, man må putte i baggen, siger Claus Helmer i 10. udgave af Chip In, som er tilgængelig på Itunes og Soundcloud.

Der er tips til både nybegynderen og de mere øvede golfspillere i løbet af de 38 minutter, som udsendelsen varer. Anders Sigdal og Claus Helmer taler om alt fra bolde, slagsider, hybridkøller, puttere til wedges, gps og drivere.

– Hvis man har en 10 år gammel driver, så kan man godt vinde noget ved at købe en ny, lyder det blandt andet fra Claus Helmer.

Chip In er udkommet siden slutningen af 2017. I tidligere afsnit kan du blandt andet høre om livet som caddie med Thomas Søby, hvordan det er at spille på Challenge Tour med Joachim B. Hansen og Victor Østerby, få anmeldt nogle af verdens bedste golfbaner af Christian Færgemann og Thomas Stuer Laudridsen, komme med til fysisk træning med Nicole Broch Larsen og høre om DGUs talentarbejde.