28 februar 2015 10:53

Fik du læst om Viborg Golfklub?

Forside UDSTYR Fik du læst om Viborg Golfklub?

Nogle gange kigger vi tilbage i tiden, og kan som en af de eneste Golfhjemmesider i Europa – og den eneste i Danmark, kigge helt tilbage til publiceringer fra 1996! Men i dag ser vi dog kun tilbage til sommeren 2013, hvor du kan læse eller genlæse en populær artikel om Viborg Golfklub:

Med 27 huller fordelt på 3 sløjfer, og med tilhørende 9-hullers par3 bane, er der dømt golf med minimal ventetid, for alle typer spillere. Videre er der udfordringer til både øvede og begyndere samt de som spiller med lavt handicap – men hyggen og det sociale aspekt er dog i fokus i Viborg Golfklub.

Viborg GK

Vi har set lidt nærmere på klubben hvis bane ligger i et afvekslende terræn, og som er designet af hele 3 banearkitekter, der hver har designet sin sløjfe.

Som mand skal du slå bedre end -5 for at sætte banerekorden, men det er nok de færreste som går efter den rekord. Til gengæld har banen ry for at stå suverænt og være under kyndig greenkeeping. Banen siges også at stå ret skarpt tidligt på året, når det i april kribler i golfhjertet. ( så er det bare om at huske det til næste år )

Viborg Golfklub er mere end 40 år gammel, og har faktisk været lukket ned!

Vel at mærke inden klubben rigtigt blev stiftet. Da der i 1971 endelig blev givet et grønt lys for at klubben kunne få lov at etablere sig på midlertidige arealer, var der ikke opbakning nok fra potentielle medlemmer og planen måtte nedtones, og “klubben” lukkede ned.

Få år senere gik det dog anderledes, og Viborg Golfklub blev efter en hård kamp optaget i DGU som medlem nummer 39. Det var stadig uden bane, men dog med det tilkæmpede træningsareal på 75 x 250 meter græsmark. For de medlemmer der ville spille på en rigtig bane, blev der indgået en god aftale med Randers GK.

1974 blev et stort år for Viborg GK. Der kom både klubhus og 5 mellemdistance-huller til. Videre talte klubben nu hele 87 medlemmer, men dette voksede og i 1976 fik klubben både anlagt 9-hulsbane og medlemmerne deltog aktivt i banearbejdet. Blandt andet ved at plante  mere end 3000 træer!

De 9 huller kunne åbne i 1977 og det kunne kun glæde de nu 200 medlemmer, som i øvrigt betalte den nette sum af 900 kroner i årskontingent.

Viborg GK

I 1981 reddede klubbens medlemmer klubben fra at gå økonomisk ned. Det skete ved at alle betalte et engangsbeløb som reddede klubben.

I 1990 kunne man endelig fejre en længere kamp for at nå 18 huller, og tilmed også et nyt klubhus. Dette kunne hele 546 medlemmer være med til at fejre. I 1997 blev par3 banen udvidet til en 9-hulsbane med tilhørende “rigtige” greens.

Senere er der kommet yderligere 9 huller til, og du kan på klubbens hjemmeside læse mere om den spændende historie, som Niels Tylstrup har sammenskrevet her

GRØNNE VIBORG GOLFKLUB

Den 15. september 2009 blev Viborg Golfklub som den første danske golfklub miljøcertificeret hos GEO (  Golf Environment Organisation ). Og ikke nok med, at Viborg Golfklub blev Danmarks første – Viborg blev den blot tredje klub på verdensplan, der opnåede certificeringen.

ecco

Der var fuld opbakning fra klubbens personale til at gå efter certificering, og det var en enig bestyrelse, der traf beslutningen om at lade klubben registrere hos GEO med henblik på certificering. Dansk Golf Union bragte i augustnummeret af sit blad Dansk Golf en artikel under overskriften ”Viborg og Loch Lomond går miljøets vej” Sidstnævnte har nemlig også ladet sig registrere, men er endnu ikke certificeret. Men det viser, at Viborg Golfklub befinder sig i et fornemt selskab

EKSTRA: Se TV klip fra Viborg Golfklub

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinketRediger Reads 11.092