28 juni 2018 15:48

Forpagterpar stopper

Forside Nyheder Forpagterpar stopper
Af PM

Vejle Golf Club skal finde en ny restauratør til næste sæson, efter at de nuværende forpagtere, Pia Kristensen og Martin Elkjær, har meddelt klubben, at de ikke fortsætter efter udløbet af indeværende sæson.

Det er en besked, vi har modtaget med beklagelse”, siger Claus Svold, formand for Vejle Golf Club.

”Vi har haft et godt samarbejde og med glæde set på den positive udvikling, som restauranten har haft i denne sæson”, siger Claus Svold.

”Det har ikke været en let beslutning, men vi må konstatere, at vi ikke kan få det til at hænge sammen økonomisk og familiemæssigt, og derfor meddeler vi allerede nu, at vi stopper efter denne sæson”, fortæller Pia Kristensen.

At beslutning er taget og meldes ud nu hænger også sammenmed, at Pia Kristensen og Martin Elkjær har nye spændende udfordringer fra den 1. november.

”Vi har fået et tilbud, som vi ikke kunne sige nej til, trods den meget positive udvikling, som restauranten er inde i denne sæson. Vi har haft meget travlt og fået masser af positiv respons fra medlemmerne, men har ikke helt fået det til at hænge sammen på en tilfredsstillende måde”, fortæller Pia Kristensen,

”Alle selskaber som har reserveret vil blive kontaktet for en løsning, og vi vil gerne kvittere for et fantastisk samarbejde med golfklubben i den tid vi har været her”, siger Pia Kristensen.

Bestyrelsen vil efter ferien gå i gang med at se på, hvordan golfklubben sikrer en velfungerende restaurant.

Seneste nyheder