28 juni 2018 15:44

Ny pro søges!

Forside Nyheder Ny pro søges!
Af PM

Køge Golf Klub søger en golftræner, der udover at drive en selvstændig pro-shop, også kan indgå i et tæt samarbejde med resten af organisationen og derigennem aktivt være med til at udvikle klubben.

Vores dygtige og vellidte pro og shopejer, Peter Taylor, har efter 38 år i klubben ønsket at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser.

Køge Golf Klub søger en erfaren PGA-pro, der kan indgå som en integreret del af klubben – og som udover at være god til at undervise og skabe et spændende træningsmiljø, også har den nødvendige forretnings-mæssige indsigt til at drive en velassorteret pro-shop.

Det er vigtigt for Køge Golf Klub, at vores nye pro er serviceminded og tæt på klublivet, og derigennem aktivt kan medvirke til at skabe ”Den gode oplevelse” for vores ca. 1500 medlemmer og gæster.

Køge Golf Klub ser således vores nye pro som fagligt og erfaringsmæssigt velfunderet til at håndtere de traditionelle pro-opgaver. Vi er samtidig meget opmærksomme på, at i fremtidens golfklub er det vigtigt, at pro’en indgår aktivt i et positivt og konstruktivt samarbejde med hele organisationen – både i det daglige arbejde og i den fortsatte indsats med at udvikle klubben.

Vi glæder os til at kunne byde vores nye pro velkommen i en traditionsrig og velorganiseret klub med gode faciliteter og et større betydende medlemsgrundlag – og i en klub, der også besøges af mange gæster.

Ansøgning – vedlagt CV, bedes fremsendt pr. mail til admin@kogegolf.dk senest den 27. juli 2018.

Seneste nyheder