24 juni 2018 12:24

Kølige Køhler begik hole in one

Forside Nyheder Kølige Køhler begik hole in one
Af PM

Christian Køhler er en helt almindelig golfspiller, og så alligevel ikke. Han varmede godt op til den kommende festuge i Korsør, da han var en tur på Old Course i Korsør Golf Klub onsdag den 2. maj.

På 8. hul (138 meter fra gul tee) slog han det ultimative slag, og kunne notere sig for bolden i hul med kun et enkelt slag, hvilket samtidig var Christians anden HOLE IN ONE, siden han startede med golf i 2014. Og dette gør han til en ret ualmindelig golfspiller. For skal nemlig hele 12.500 slag til, for an almindelig spiller, med middel handicap til, før der statistisk set kan ske en hole in one, og dem har Køhler altså hele to af på samvittigheden.

Her kan du se statistik fra Svensk golfforbund, som Goldisverige.dk tidligere har delt med os:

Hvert år bliver der, lavet ca. 150.000 hole-in-one. Men hvor stor er chancen for, at det lige netop er dig, der kommer til at lykkes under en sæson?

Oddsene udgør:
–    en middel golfspiller får hole-in-one på 12.500 forsøg.
–    En lavhandicap spiller får hole-in-one på 5.000 forsøg.
–    En professionel spiller får hole-in-one på 2.500 forsøg.

Christian kunne efterfølgende skænke en gang whisky – sponseret af Golf Cafeen – for gæster og medlemmer i klubhuset, og modtog tillige et gavekort til en middag for 2 personer på Comwell Korsør og en flaske ”Plantation Black Cask” rom fra Søberg Vin i Korsør.

Seneste nyheder