01 juni 2018 22:27

Danskere henvist til tredjeplads

Forside Nyheder Danskere henvist til tredjeplads
Fra ECO TOUR

Glennemo var inden finalerunden to slag efter den førende Frederik Dreier. Han fik dog hurtigt indhentet og overhalet Dreier og sammen med Anders Strand Ellingsberg fra Norge, lå Glennemo dagen igennem i spidsen for turneringen.

Jacob Glennemo vandt Jyske Bank Championship 2018

På sidste hul snuplede Ellingsberg, og så vandt Glennemo endnu engang på ECCO Touren. I 2014 vandt Glennemo tre gange på ECCO Touren, og efter et 3-årigt ophold på Challenge Touren ser Glennemo nu atter ud til at have fundet opskriften på succes.

– Efter 2014 hvor jeg spillede rigtigt godt, har jeg skiftet træner og også skiftet væk fra den lange putter var en svær overgang. Jeg føler, jeg spiller meget bedre fra tee til green nu, end jeg gjorde i 2014, men putteren har drillet lidt, forklarede Glennemo efter runden.

Sejren i Jyske Bank Championship bringer Glennemo op på andenpladsen på GolfBox Nordic Golf League Ranking, hvor top-5 ved udgangen af sæsonen rykker op på Challenge Touren fra 2019.

Frederik Dreier rykker med sin tredjeplads frem som nummer syv, mens bedste dansker fortsat er Mathias Gladbjerg på femtepladsen. Gladbjerg missede cuttet i denne uge.

Du kan se resultatet af Jyske Bank Championship her.

Du kan se stillingen på GolfBox Nordic Golf League Ranking her.

Seneste nyheder