30 maj 2018 20:32

Formidable Frederik fører Jyske Bank Championship

Forside Nyheder Formidable Frederik fører Jyske Bank Championship
Fra ECCO Tour

Frederik Dreier indledte onsdag Jyske Bank Championship på Ry-Banen i Silkeborg Ry Golfklub med en fremragende runde i 63 slag, ni under par. Dreier er tre slag foran nærmeste forfølgere, som er Haraldur Magnus og Olafur Loftsson – begge fra Island – samt svenske Jacob Glennemo.

Frederik Dreier

Frederik Dreier fik ellers en ganske anonym start på dagen, som startede på 10. hul. Hullerne 10 – 12 er ellers rigtigt gode birdie-muligheder, og Dreier var med sine tre pars eksempelvis fire slag efter medspiller, Nicolai Kristensen, der startede dagen med to birdies og en eagle.

Gik amok på de sidste ni huller

Det blev der på dagens sidste ni huller lavet om på. Unge Dreier var syv under par på de sidste ni huller og trak således fra resten af feltet.

Spillemakker Nicolai Kristensen sluttede dagen i fem under par, hvilket rækker til en delt femteplads.

19 under par på sine seneste to runder

Ved sin seneste optræden på ECCO Touren, vandt Frederik Dreier Willis Towers Watson Masters by Egekilde på Langesø Golf efter en fantastisk finalerunde i 10 under par. Dagens runde i ni under par, betyder således, at Dreier er skræmmende 19 under par på sine seneste to ECCO Tour runder. Hertil kommer sågar, at han på første omspilshul på Langesø lavede en birdie.

Du kan se stillingen efter første runde af Jyske Bank Championship 2018 her.

Seneste nyheder