28 maj 2018 11:47

Tiger i stjerneregn i The Memorial på C More Golf

Forside Nyheder Tiger i stjerneregn i The Memorial på C More Golf
Af Cmore Golf

Et af årets helt store højdepunkter løber af stablen, når Tiger Woods er tilbage i The Memorial Tournament, som det amerikanske golfikon har vundet fem gange. Store profiler som Phil Mickelson, Rory McIlroy og verdensranglistens top tre Justin Thomas, Dustin Johnson og Justin Rose har også takket ja til invitationerne fra legenden Jack Nicklaus og kan opleves direkte fra Muirfield Village på C More Golf fra torsdag den 31. maj.

Når man lægger Jordan Spieth, Patrick Reed, Jason Day og Bubba Watson oveni i hatten af deltagere, så mangler der intet på den front i The Memorial. Otte spillere fra top 10 på verdensranglisten giver et særdeles stærkt felt, hvor vinderen bliver godt belønnet med lige over 10 millioner kroner og 500 FedExCup-point.

For Tiger Woods er der tale om den niende turnering i år og den første siden den delte 11.-plads i THE PLAYERS Championship.

– Jeg havde en god følelse med stort set alle facetter i mit spil, lød det efter THE PLAYERS fra Tiger Woods, der har rekorden med fem sejre i The Memorial. Den seneste var i 2012, da han vandt med to slag ned til de nærmeste forfølgere.

The Memorial passer godt ind i kalenderen som optakt til årets anden majorturnering, U.S. Open, der spilles i midten af juni. Brandvarme Justin Rose er også en del af feltet i Ohio og med den friske sejr i Fort Worth Invitational er han nu oppe som nummer tre på verdensranglisten og nummer to på FedExCup-listen. Justin Rose har tidligere gjort det godt i The Memorial. Han vandt turneringen i 2010 og tabte den i omspil til svenskeren David Lingmerth i 2015 og var også med fremme i 2008, da han sluttede på en delt andenplads.

Jason Dufner er forsvarende mester efter sejren sidste år, hvor Rory McIlroy måtte stå over på grund af en skade. Nordireren kommer i år til Muirfield Village, efter han mistede grebet om sejren i BMW PGA Championship på Wentworth og måtte tage til takke med andenpladsen efter Francesco Molinari. Og så er det første gang, at Phil Mickelson svinger køllerne igen, efter han missede cuttet i sin tætknappede skjorte i THE PLAYERS Championship.

The Memorial Tournament på C More Golf

Torsdag og fredag

Featured Groups: 13:30-20:30

Aftensending: 20:30-00:30, kommentator: Jesper Knudsen

Lørdag

Featured Groups: 14:15-18:30

Aftensending: kommentatorer: 18:30-00:00, Jesper Knudsen og Thomas Søby

Søndag

Featured Groups: 14:10-18:00

Seneste nyheder