04 maj 2018 13:06

Frederik Dreier sejrede efter omspil

Forside Nyheder Frederik Dreier sejrede efter omspil
Af PM

Frederik Dreier vandt fredag sin første sejr som professionel efter omspil ved Willis Towers Watson Masters by Egekilde. Dreier tilbagelagde dagens 18 huller i vanvittige 10 under par, hvilket – omsat til ugens stableford point – kastede ham frem på 36 point totalt. Det var samme antal som Jacob Glennemo fra Sverige.

Frederik Dreier vandt Willis Towers Watson Pro-Am Masters by Egekilde på Langesø Golf

På første omspilshul lavede Dreier igen en birdie, og så kunne han tilfreds løfte vinderchecken.

Se videoer nedenfor
Nedenfor kan du se videoer af vinderputtet og se Frederik Dreier blive kastet i vandet af ECCO Tour kollegerne.

Dygtige danskere holder sig til
Oliver Suhr sluttede på tredjepladsen blot et point efter Dreier, og Suhr havde sågar et birdieputt på sidste hul, der kunne have givet ham sejren. Det var dog anden Top-5 placeringer til Oliver Suhr på blot otte dage.

Der var desuden Top-10 placeringer til Martin Leth Simonsen, Peter Launer Bæk, Christian Gløët, Nicolai Tinning og Benjamin Poke.

Du kan se resultatet af Willis Towers Watson Masters by Egekilde her.

 

 

Seneste nyheder