04 maj 2018 08:46

Sulten nordjyde jagter ECCO Tour sejr

Forside Nyheder Sulten nordjyde jagter ECCO Tour sejr

Danske Martin Leth Simonsen er bedste dansker inden finalerunden af Willis Towers Watson Pro-Am Masters by Egekilde på Langesø Golf. Hobro-spilleren skal fredag forsøge at fange de to svenskere, Jacob Glennemo og Erik Oja, der har lagt sig i spidsen.

Martin Leth Simonsen er bedste dansker inden fredagens finalerunde ved Willis Towers Watson Masters by Egkilde.

Martin Leth Simonsen spiser med ved hovedbordet
Martin Leth Simonsen har været godt spillende i denne sæson, og denne uge er ingen undtagelse. Banen på Langesø indbyder til angreb, og Simonsen tog for anden dag i træk for sig af retterne.

– Jeg kan godt lide banen her på Langesø. Jeg nyder at spille den, og jeg kender også ejeren så godt, at vi engang imellem deler et måltid, fortæller Martin Leth Simonsen.

En sulten Martin Leth Simonsen har via det modificerede stableford-system indspillet 21 point efter de første to runder. Det er tre og to point mindre end Jacob Glennemo og Erik Oja, der indtager første- og andenpladsen. Eftersom at en eagle indbringer fem point, er alt fortsat åbent før fredagens afgørende 18 huller.

Også Oliver Suhr og Christian Gløët må siges at have sejren indenfor rækkevidde fredag. De er henholdsvis fem og seks point efter Glennemo på førstepladsen.

Marcus Helligkilde, Frederik Dreier og Benjamin Poke følger på de næste pladser, og flasker det hele sig fredag, så kan de også spille med om sejren.

Du kan følge med LIVE fra fredag morgen kl. 07.00.

Se stillingen ved Willis Towers Watson Pro-Am Masters by Egekilde her.

Pro-Am vindere gav mere og fik mere


De første to runder af Willis Towers Watson Pro-Am Masters by Egekilde er blevet afviklet som en Pro-Am. Vinderne af Pro-Am konkurrencen og de mange præmier blev “Give More” med hele 60 point. “Give More” havde fornøjelsen af Martin Leth Simonsen og norske Sander Stavnar som deres to professionelle holdkammerater.

Du kan se resultatet af Pro-Am turneringen her.

Seneste nyheder