04 maj 2018 08:39

AARHUS GUIDES & TOURS LAVER MADE IN DENMARK-GOLFPAKKER

Forside Nyheder AARHUS GUIDES & TOURS LAVER MADE IN DENMARK-GOLFPAKKER
Af PM

Golfturister kan sikre sig både hotelovernatning, greenfee til Lyngbygaard og billetter til European Tour-turneringen Made in Denmark i Silkeborg Ry Golfklub.

 Fire år med den internationale golfevent, European Tour-turneringen Made in Denmark, trak tilsammen omkring 300.000 golfturister fra ind- og udland til det Lars Larsen-ejede Himmerland Golf & Spa Resort.

Efter flytningen til Silkeborg Ry Golfklub i 2018 forventes der endnu større tilstrømning med op imod 100.000 golfturister, når turneringen afvikles 30. august til 2. september. Det har betydet et så stort pres på hotelkapaciteten i området, at samtlige hotelovernatninger i Silkeborg allerede nu er fuldt booket de pågældende dage.

Med mindre end en halv times kørsel ad motorvejen til Silkeborg forventes det, at mange golfturister fra andre landsdele, Skandinavien og Tyskland vil vælge hotelovernatning i Aarhus.

Hoteller i Aarhus

Det har fået rejsebureauet Aarhus Guides & Tours til i samarbejde med Made in Denmark og Lyngbygaard Golf at lave aftaler med en række Aarhus-hoteller for at sælge golfpakker, der foruden hotelovernatninger og frokost/middag indeholder billetter til Made in Denmark kombineret med greenfee til Lyngbygaard Golf.

Aarhus Guides & Tours har følgende hoteller med i aftalen: Hotel Royal (4-stjernet), Helnan Marselis (4-stjernet), Hotel Comwell, Årslev Kro (tæt på Lyngbygaard Golf) og budgethotellet WakeUp. På hjemmesiden www.aarhusguidesandtours.dk kan man få flere informationer under menupunktet Made in Denmark. I øvrigt kan der ventes stort pres på Aarhus-hotellerne i den pågældende weekend, der også markerer starten på Aarhus Festuge.

”Med så mange nationale og internationale golfturister i det midtjyske område er det oplagt for os at inddrage de århusianske hoteller i arrangementet. Samtidig er det ideelt at besøge Lyngbygaard Golf, der er den oplagte bane til en runde golf på vej til eller fra Silkeborg. Fordelen ved køb af golfpakkerne er en besparelse på 20 pct. siger direktør Kaj Nielsen, Aarhus Guides & Tours.

 

 

For yderligere oplysninger: Kaj Nielsen – Aarhus Tours: Mobile: 26 16 13 33

Seneste nyheder