29 november 2017 12:18

Portugal kåret som verdens bedste golfdestination

Forside Nyheder Portugal kåret som verdens bedste golfdestination
Af PM

Ved den årlige World Golf Awards, der i weekenden blev afholdt for fjerde gang, løb Portugal – også for fjerde gang – med titlen som verdens bedste golfdestination. Kåringen sker i kølvandet på tildelingen af ikke mindre end 2300 internationale priser til Portugal i 2017 – bl.a. titlen som Europas førende rejsemål. Samtidig har Lonely Planet netop udnævnt Portugal som “must see” rejsemål i 2018.

Praia D El Rey Golf and Beach Resort

Lørdag den 25. november løb Portugal for fjerde gang i træk med titlen som verdens bedste golfdestination ved den årlige World Golf Awards, der i år blev afholdt for fjerde gang. Den fornemme hæder er således gået til Portugal hvert år siden 2014.

World Golf Awards er skabt for at hylde de bedste destinationer, baner og hoteller inden for golfturisme, og i kategorien “Verdens bedste golfdestination” var Portugal oppe mod 7 andre lande – bl.a. Argentina, Australien og Den Dominikanske Republik.

Prisregn til Portugal i 2017

Udmærkelsen ved World Golf Awards følger i kølvandet på en sand prisregn til Portugal i 2017. For nylig blev Portugal fx nummer tre på Lonely Planets liste over de ti lande over hele verden, rejsende bør besøge i 2018.

Samtidig fik Portugal ved dette års World Travel Awards ikke mindre end 37 priser med hjem – bl.a. prisen som Europas førende rejsemål, Europas førende stranddestination (Algarve), Europas førende ø-destination (Madeira) og Europas førende cruisehavn (Lissabon). Samlet har Portugal i 2017 fået mere end 2300 internationale priser og udmærkelser.

Seneste nyheder