05 august 2017 09:51

Åke Nilsson vandt Made in Denmark Qualifier by Egekilde

Forside Nyheder Åke Nilsson vandt Made in Denmark Qualifier by Egekilde
Fra ECCO Tour

Svenske Åke Nilsson vandt fredag Made in Denmark Qualifier by Egekilde på Skjoldenæsholm Golf Center efter omspil. Danske Jacob Pingel Lauridsen blev bedste dansker i turneringen, og blev klar til Made in Denmark.

Åke Nilsson vandt fredag Made in Denmark Qualifier presented by Egekilde

Foruden de 300.000 kroner ved Made in Denmark Qualifier, var der også tre pladser ved Made in Denmark på højkant. Åke Nilsson slog i omspil norske Martin Ulseth, og begge spillere er således klar til Made in Denmark på Himmerland Golf & Spa Resort fra 24. – 27. august.

Den tredje og sidste plads ved Made in Denmark Qualifier by Egekilde var på forhånd dedikeret til den bedste dansker. Her sluttede Jacob Pingel Lauridsen, Philip Ulveman Juel-Berg og Victor Østerby side om side i fem under par, og der skulle omspil til.

På første omspilshul formåede kun Jacob Pingel Lauridsen at lave birdie, og dermed blev en glad Pingel klar til Made in Denmark. 

Mens altså Åke Nilsson, Martin Ulseth og Jacob Pingel Lauridsen snuppede de tre billetter fra Made in Denmark Qualifier, så markerede turneringen også afslutningen på rangeliste-kapløbet om tre ekstra pladser ved Made in Denmark.

Fra ECCO Tour ranglisten, Race to Himmerland, snuppede Christopher Feldborg-Nielsen og Axel Boasson de to første pladser (Åke Nilsson tog pladsen via kvalifikationen), og da den tredje plads igen her er dedikeret til bedste dansker (gælder ikke for amatører), kan også Oliver Suhr glæde sig over at skulle til Made in Denmark.

Har du lyst til at heppe på f.eks. Oliver Suhr eller Jacob Pingel Lauridsen ved Made in Denmark, så kan du fortsat købe billet til turneringen her.

Du kan se resultatet af Made in Denmark Qualifier by Egekilde her

Du kan se stillingen på ECCO Tour Ranking, Race to Himmerland her

Seneste nyheder