10 juli 2017 00:35

Nybagt student og storfavorit vandt Danish International

Forside Nyheder Nybagt student og storfavorit vandt Danish International
Af PM

Danmarks bedste amatør, Sorø-spilleren John Axelsen, har taget en fornem afsked med Danmark, før han først i august rejser til USA for først at deltage i US Amateur i Los Angeles og derefter at fortsætte karrieren med collegegolf på en af de amerikanske top universiteter University of Florida i Gainesville.

Michael Tannenhäuser til venstre. Joh Axelsen i midten og Oliver Hundebøll Jørgensen til venstre (kilde:privat)

Som nybagt student fra Stenhus gymnasium i Holbæk har den 19-årige spiller ikke været den flittigste på golfbanen i de sidste par måneder. Det var faktisk hans første og bliver hans eneste turnering på dansk grund i 2017. Men ikke desto mindre viste han sig stærk nok til for anden gang i karrieren at vinde Skandinaviens største amatørturnering, Danish International Amateur Championship (DIAC), der for 18. år i træk blev afviklet i Silkeborg Ry Golfklub.

Selv med stærke deltagere fra 6 lande, var John Axelsen, med det suverænt laveste start handicap på plus 6,1 og højeste placering som nr. 19 på verdensranglisten for amatører,  allerede inden start udråbt til storfavorit i feltet. Efter en langsom start arbejdede John Axelsen sig stille og roligt frem i feltet over de fire dage og sluttede som vinder i samlet tre slag under par på Resenbro-banen. Det store talent kom især til udtryk på turnerings afsluttende huller, hvor John Axelsen viste eminent golf og spillede dem 3 under par.

”Jeg spillede ikke særlig godt de to første dage men fik sluttet godt af med -4 slag i går og fik heldigvis efter en mindre god dag hold sammen på -3 i dag, så det var fint” lyder det fra John Axelsen

Som den førende spiller før finaledagen dumpede et andet af dansk golfs meget store talenter Nicolai Højgaard fra Gyttegaard ned på fjerdepladsen i samlet par, mens den lokale Oliver Hundebøll Jørgensen fra Silkeborg blev turneringens store overraskelse på andenpladsen to slag efter John Axelsen, men delt med tyskeren Michael Tannhäuser.

I den kommende uge stiller John Axelsen til start på det talentfulde unge danske landshold til hold-EM i Østrig. Den nybagte student vandt i øvrigt DIAC første gang i 2014 som kun 16-årig.

Seneste nyheder