24 august 2016 10:24

Kjeldsen og Bjørn i kanonbolde – Se startlisten her

Forside Nyheder Kjeldsen og Bjørn i kanonbolde – Se startlisten her
Fra MadeinDenmarkGolf

Søren Kjeldsen og Thomas Bjørn får regulære kanonbolde, mens Thorbjørn Olesen skal ud med en engelsk komét samt sidste uges vinder. Søren Kjeldsen får torsdag og fredag selskab af Paul Lawrie og Shane Lowry, mens Thomas Bjørn de første to dage skal bestige Himmerland Hill sammen med Robert Karlsson og turneringens nok største stjerne, den dobbelte majorvinder Martin Kaymer.

Made in Denmark Golf

Made in Denmark Golf

Thorbjørn Olesen skal torsdag og fredag spille sammen med Matthew Fitzpatrick og Paul Peterson, der kommer lige fra en sejr i sidste uges Tjekkiet Open.

Lucas Bjerregaard er sat sammen med sidste års Made in Denmark vinder, David Horsey, og Ross Fisher, mens Ryder Cup kaptajnen selv, Darren Clarke, får lov at se to af sine Ryder Cup kandidater an på tætteste hold, når Andy Sullivan, der allerede er kvalificeret og Thomas Pieters der er i spil til et wildcard er hans spillemakkere både torsdag og fredag.

Den danske “amerikaner” Sebastian Cappelen får lov at indlede Made in Denmark, når han kl. 07.30 torsdag morgen slår ud i første bold fra hul 1. På samme tidspunkt begynder Morten Ørum Madsen sin Made in Denmark kampagne, når han er første mand til start på hul 10.

Danske navnebrødre i samme bold
Kl. 08.30 torsdag morgen får starteren på hul 1 muligvis lyst til at synge 90’er hittet “MMMBob” med Hanson, når han skal præsentere hele 3 x Hansen i samme bold. Det drejer sig om Søren Hansen, Anders Hansen og Joachim B. Hansen, der således skal nyde hinandens selskab både torsdag og fredag.

Med i alt 21 danske spillere til start ved Made in Denmark 2016, så er Dannebrog flot fordelt ud over hele startlisten. Du kan se den samlede startliste på Europa Tourens hjemmeside her.

Udvalgte danske starttider ses nedenfor:

Torsdag: 

07.30: Sebastian Cappelen – Nino Bertasio – Jean Hugo

07:30: Morten Ørum Madsen – Robert Dinwiddie – Joakim Lagergren

07:50: Carlos del Moral – Lasse Jensen – Zander Lombard

08:10: David Horsey – Lucas Bjerregaard – Ross Fisher

08.30: Anders Hansen – Søren Hansen – Joachim B. Hansen

08:30: Robert Karlsson – Thomas Bjørn – Martin Kaymer

12:40: Jeff WintherAndreas Hartø – James Busby

13.20 Thorbjørn Olesen – Paul Peterson – Matthew Fitzpatrick

13:30 Paul Lawrie – Søren Kjeldsen – Shane Lowry

 

Se hele startlisten her.

 

Har du stadig ikke billet til Made in Denmark, så kan du fortsat købe online her.

Seneste nyheder