12 december 2015 22:20

Historisk dansk sæson på Ladies European Tour

Forside Nyheder Historisk dansk sæson på Ladies European Tour
Af DGU PM

Finaleturneringen på Ladies European Tour, Omega Dubai Ladies Masters, blev afsluttet i dag med deltagelse af fem danske spillere. Bedste dansker var Malene Jørgensen, der leverede en afsluttende runde i 68, 4 under par, og avancerede til en delt ottende plads.

LET-NEW-LOGO-1366x768

Turneringen blev vundet i helt suveræn stil af kinesiske Shanshang Feng, der satte konkurrenterne til vægs med en sejsmargin på hele 12 slag i totalscoren 267, 21 under par. Feng vinder også den samlede Order of Merit, hvor Nicole Broch Larsen indtil i dag havde andepladsen. Engelske Melissa Reid, der sluttede på tredjepladsen i Dubai, overtager dog den plads fra Nicole, der efter to sløje første runder i 74 var tæt på at miste cuttet, men med to afsluttende runder i 70 slag avancerede til 28. pladsen. Nicole var fløjet direkte til Dubai fra USA, hvor hun forgæves forsøgte at kvalificere sig til LPGA touren.

 

Lidt længere nede i feltet var der kamp om titlen “Rookie of the Year” mellem Emily Kristine Pedersen og Nanna Koerstz Madsen. Nanna skulle dog slutte i top tre og samtidigt skulle Emily ikke hente yderligere point. Emily klarede netop cuttet og spillede to gode afsluttede runder i 70 og 69 slag og med en delt 17. plads, sørgede hun for, at ingen kunne true hende i kampen om Rookie-titlen. Tidligere på året vandt Emily Hero  Woman’s Indian Open og blev den yngste danske Europatour vinder i en alder af 19 år og 232 dage. Nanna bliver suveræn to’er på Rookie-listen, idet ingen var i nærheden af at true de to danskere.

 

De danske spilleres endelige Order of Merit placering på Ladies European Tour er følgende:

 

3 – Nicole Broch Larsen, Hillerød

6 – Emily Kristine Pedersen, Smørum

9 – Nanna Koerstz Madsen, Smørum

16 – Malene Jørgensen, Odense Eventyr

 

– Det er første gang siden 1996, hvor en ung Thomas Bjørn vandt Loch Lomond World International og Rookie-titlen på European Tour, at Danmark igen har en spiller, der opnår den hæder. At vi har tre spillere i top 10 og fire i top 20 på LET’s Order of Merit er helt enestående og matches kun af England. Det lover godt for fremtiden af dansk kvindegolf, siger Claus Mølholm, eliteansvarlig i Dansk Golf Union.

 

Links:

Ladies european Tour –  Order of Merit

Ladies european Tour –  Rookie of the Year

Dansk Golf Union – Historiske danske resultater

 

Seneste nyheder