27 september 2015 22:01

Lucas Bjerregaard igen ind i toppen

Forside Nyheder Lucas Bjerregaard igen ind i toppen
Af Søren Kragh

Lucas Bjerregaard har virkelig fundet formen, og brager til tops på den europæiske tour. I sidste uge sluttede han på den delt 3. plads, da der blev spillet Open d´Italia, hvilket udløste € 57.000.

Lucas Bjerregaard

Lucas Bjerregaard

Denne uge burde der så have været endnu flere nerver på, da den på papiret endnu stærkere turnering, Porsche European Open, skulle spilles i Tyskland.

Bjerregaard tog det seriøst og satte ind hvor han kunne og skulle. Han viste solid stabilitet og kom runde i 68 slag alle fire dage! Det endte med en delt 5. plads og € 62.000 til bankbogen.

Resultatet blev 12 slag under, og det var hele 5 slag fra vinderen som endte med at blive Jaidee fra Thailand. Han gik rundt i samlet -17, og det var noget af et modstykke til den delte 127. plads, han kommer fra efter sin deltagelse ved US PGA CHAMPIONSHIP.

Søren Kjeldsen brugte 5 slag på et par-3 hul under de sidste 18. Det kostede ham lidt plads på tavlen, og han gled en plads bagud, og sluttede på den delt 9. plads i -11.

 

Seneste nyheder