31 juli 2015 15:20

Majorvinder til Made in Denmark

Forside Nyheder Majorvinder til Made in Denmark
Af PM

I denne uge er Paul Lawrie vært for sin egen hulspilsturnering i Skotland, men om tre uger er han i Himmerland til Made in Denmark. Lawrie var også i Danmark for et år siden, men fik aldrig slået et slag ved Made in Denmark, da han trak sig med en skade kort før sin starttid torsdag morgen.

Paul Lawrie

Paul Lawrie

Nu kommer The Open vinderen fra 1999 så tilbage til Himmerland Golf & Spa Resort, og skotten håber måske på vejr som i fjor, for flere af hans største resultater er kommet, når vejret har gjort det svært for spillerne. Lawrie har vundet otte gange på Europatouren i sin karriere, de sidste to sejre kom i 2012 sæsonen. I denne sæson er 17. pladsen hjemme i Skotland i det stærkt besatte Scottish Open hans bedste resultat.

Flere Ryder Cup spillere kommer også
Lawrie var med på det Europæiske Ryder Cup hold i 1999 og 2012, og han er ikke den eneste tidligere Ryder Cup spiller, der har meldt sin ankomst. Også engelske David Howell, der har gang i en rigtig god sæson kommer. Howell har allerede tre andenpladser i år, og er nummer 19 på Race to Dubai.

Endelig kan vi også fortælle om endnu et gensyn, og endnu en tidligere Ryder Cup spiller. Den belgiske longhitter Nicolas Colsaerts er også på startlisten til Made in Denmark, og mon ikke han håber at få bedre styr på Backtee Course i år i modsætning til sidste år hvor han mistede cuttet.

I morgen aften (torsdag) er der det såkaldte Close of Entries, og fredag offentliggør Europatouren så hele entrylisten til Made in Denmark. Fredag bliver der også sat navn på en række wildcards, bl.a. de seks wildcards fra ECCO Tour når Made in Denmark Qualifier afsluttes i Silkeborg.

Afslutningen på Made in Denmark Qualifier kan følges direkte på TV 2 SPORT fra klokken 12, og via livescoring her

Seneste nyheder