06 maj 2015 13:50

BANEBESØG: Royal Golf

Forside Nyheder BANEBESØG: Royal Golf
Af Søren Kragh

Banen står sprød, grøn og helt klar til at tage imod Made in Denmark Challenge-spillerne, der i næste uge gæster hovedstaden og dens mesterskabsbane, Royal Golf ved Bella Center. Det måtte vi teste, og allerede nu kan vi vist godt røbe at der er lagt an til golf på første klasse.

Bella_Sky_Royal_Golf_Center3

 

 

Klubben er et must for golfspillere der vil have maksimal modstand. For Royal er bestemt var nogen nem bane, men den kunne dog gøres mere medgørlig ved spil fra en af de tee-bokse der ligger nærmere flaget. For klubben tilbød hele 7 valgmuligheder!

Vi ankom til den store P-plads og begik os mod drivingrangen, så vi lige kunne få lidt sving ind i kroppen. Og allerede her viste Royal Golf hvorfor banen var sin green-fee á 1000 kroner værd. For alt var overdækket og i to etager. Skulle det knibe med varmen, klarede man det ved et tryk på en kanp, og så kom der varme fra oven. Skulle det også knibe med at bøje sig ned for at tee op. Ja så hældte man bare en spand bolde i tee-boksens maskine, og op kommer boldene klar til slag med køllen.

Efter lidt træning gik vi forbi stien til første puttegreen, og stien der førte ned til 9-hulsbanen, som man kunne blive medlem af for 299 kroner per måned. Så ramte vi endnu en sti, og foran os åbnede Royal´s andet træningsanlæg. Her var høj-kvalitets indspilsgreen, med tilhørende bunker og en ganske udfordrende green.

Udslagsstederne på Royal´s City Golf-anlæg, har videre en tilhørende BACKTEE flag-ship-store.

Udslagsstederne på Royal´s City Golf-anlæg, har videre en tilhørende BACKTEE flag-ship-store.

Det hele var lige foran restaurantens terasse, hvor det virkeligt emmede af liv og glade golfere. Betjeningen var i top, og så var priserne ganske rimelige, hvilket altid er velkommen. Fra terassen kunne vi sidde og se indspil på både 18. og 9., medens vi kunne se folk slå ud på 10. og på hul-1.

Vi gik mod første teebox og valgte at spille fra “57” – altså 5700 meter rundt.  Vi kunne vælge mellem 66, 65, 62, 57, 54, 50, og 4300 meter. Så der var altså gode muligheder for alle niveauer af spillere! Men det gjorde dog ikke banen nemmere at vi gearede lidt ned, og fravalgte 62´eren.

Banearkitekt Ron Kirkby havde bestemt, at der skulle være bunkers på samtlige huller. Men der var bestemt ikke for mange, men de havde lagt dem strategisk godt, så de blev en udfordring hele vejen rundt. Også på hul-1 Og man havde hele tiden forskellige valg, hvilket vi syntes var ret godt.

Royal Golf set op mod terassen, med puttegreenen forinden.

Royal Golf set op mod terassen, med puttegreenen forinden.

To eksempler kunne være hul-1. Her ville vores drivere skulle kæmpe sig over en bunker i venstre side, for lagde vi den ud i midten, ville der være risiko for at gå i bunkeren bagved. Det rigtigt valg havde været en 5´er kølle, men vi tog selvfølgelig det største våben frem. En gik i bunker og en i vandet.

 

Vandet er dog med modifikationer, for der er stort set røde pæle hele vejen rundt om alle  hullerne. Drilsk var det at fairway oftest bukkede lidt af ud mod de røde pæle. Og så endte bolden i hazard. Det skete en del gange, men oftest kunne vi slå direkte ud af hazarden, da der ikke var meget vand at bemærke. Dette hørte vi dog kunne være anderledes tidligt og sidste på året. Fordelen ved de røde pæle var at spillet gik hurtigt, da der kunne droppes.

Et andet eksempel på at vi blev tvunget til at tænke os om var hul-17. Her var der to større søer i højreside for tee og fairway. Videre skulle vi slå et stykke ind over vandet fra teestedet, men hvor grådige skulle vi være?

Jo længere til højre vi slog, jo bedre position kunne vi opnå for andet slaget. De længst drivende ville endda kunne nå greenen i to, på det på dagen 424-meters par-5 hul. problemerne var i midlertid at, sø nummer to stak ind mod fairway og udgjorde en stor trussel mod de langtslående. Gik man for meget i venstre stod 3 bunkers klar til at tage imod, ligesom en O.B bagved, kunne tage imod og tvinge et nyt slag frem. Det var både sjovt, udfordrende og anderledes, og beviste ligesom vi også oplevede det på de øvrige huller, at Royal Golf er Danmarks mest gennemførte mesterskabsbane, hvor en god score ikke er noget der kommer uden koncentration, præcision og dygtighed.

Fairway var rigtig god. Nogle steder en anelse tyndhåret, men ikke så det generede. Klubben tog sidste år en beslutning om at der kun måtte køres buggy på dertil indrettede stier, og det gav allerede pote nu.

header_mesterskabsbanen_600

Mesterskabsbanen designet af Ron Kirkby, set i fugleperspektiv.

Greens havde samme konsistens, hvis man da kan bruge det ord. Men det var altså super gode, og meget svære, men gav ligepræcis modstand i en grad så de kunne overvindes. Det var fedt at mærke hvad vi kaldte “professionelle” greens, da der konstant var åbne muligheder, men kun hvis man holdte tungen lige i munden.

En runde på hovedstadens by-bane, der samtidig med god rette også kan kalde sig dobbelt Challenge Tour-bane, bør de fleste golfere give sig selv i gave. For det er en udfordring der ikke findes lige andre steder, selvom der er et godt antal super-baner rundt om i Dronningeriget.

Går man op i natur, byder Royal også på gode chancer for at der kan opleves dyreliv. Baneguiden indeholdte nemlig billeder af en lang række dyr og planter, som kan opleves på fælleden omkring banen. hjorte, svaner og gæs er flittige gæster, og så er der ligeledes masser af planter, og specielt birketræer, hvilket høfeberen mindede os om på runden.

Kan du lide ast se top-golf, så er Royal også stedet hvor det sker. For i dagens 11. til 17. maj spilles der challenge Tour under made in Denmark Challenge. Der er stande og oplevelser, som det kun koster en flad hund at komme ind at opleve.

Der dystes om i alt kr. 1.300.000, og det hele skydes igang med en show-match den 11. klokken 10:00 – se mere her.
VIDEO – Se nærmere på Royal Golf her:

Seneste nyheder