09 marts 2016 09:24

FLASH-BACK: Banebesøg hos Lyngbygaard

Forside Nyheder FLASH-BACK: Banebesøg hos Lyngbygaard
HISTORISK MODIFICERET ARTIKEL FRA SOMMEREN 2012

GOLFONINE ER LANDETS ÆLDSTE GOLFHJEMMESIDE, OG VI SER NU OG DA TIBAGE I TIDEN. DENNE GANG TIL VORES BESØG HOS LYNGBYGAARD GOLF VED ÅRHUS:

I anledning af at der i denne uge skal spilles ECCO Tour – Northside Charity Challenge – på Lyngbygard-banen, har vi valgt at bringe en anmeldelse fra 2012. Nprmalt dykker vi mindst 5 år, og gerne 10 tilbage i Golfonline.dk arkiverne, men 3 år kan undtagelsesvis også gøre det:

“En bane der skal prøves”. Sådan skriver de på Lyngbygaard golfklubs hjemmeside, og dét kan jeg kun give dem helt ret i. Fredag i uge 28 tog jeg afsted til Lyngby, og nød turen ned af vejen som fører til klubben. Der var meget smukt, og banens flotte farvenuancer og tiltrækkende design, vakte stor spillelyst i mit dunkende golfhjerte. ( Se video skam ros her )

Lyngbygaard Golf

Lyngbygaard Golf

Jeg lagde ud med en lille snak i klubhuset og fandt ud af, at Lyngbygaard er noget af en øko-bane. Der anvendes overhovedet ingen sprøjtemidler, og det synes jeg personligt fortjener stor respekt og beundring.

Banen stod ekstremt godt i forhold til mange andre baner jeg har besøgt. Fraværet af pesticider kompromitterede på intet tidspunkt banens skyhøje kvalitet.

Når man hører at der ikke bruges sprøjtemidler, får man hurtigt et billede på den indre nethinde af mælkebøtter på fairway, mindre elegante greens, samt lidt grovere udslagssteder – men det var langt fra hvad jeg oplevede. Banen stod ekstremt godt, og var i sandhed et besøg værd.

Der var ikke så meget at rafle om, jeg kunne kun rose samtlige elementer ved banen. Designet var fremragende og der var tænkt over tingene. Chefdesigner, Rick Barli, har meget rammende udtalt om banen:

Arealet er noget nær det ideelle for anlæg af en golfbane. Landskabet falder svagt væk fra godset, og det let kuperede terræn giver gode vilkår for dræn, ligesom det skaber gode rammer for en afvekslende og varieret golfbane. Det er vores mål, at spillerne på hver eneste runde – uanset hvilken af de tre ni-hullers sløjfer der spilles – får en fornemmelse af de tre typer natur, som området byder på. Hver runde skal være en helt ny og unik oplevelse.

Udslagsstederne var inddelt efter numre, som angav den samlede distance for runden. Sigtet var at indexere banen for spillere med HCP 0-12, 13-26 og HCP 27 og derover.

Det så flot ud, og var lidt anderledes end hvad jeg har mødt på de fleste banebesøg, men for mig at se var det en moderne udgave af “farvede” udslagssteder. Altså et marketingmæssigt værktøj, som skulle gøre rammerne lidt mere eksklusive. Det skal videre roses at der var gjort god plads til backtee, sådan at Pro´er og lav handicappere kunne få fuld valuta på banen. Dette var et positivt element, som ikke alle baner tilbyder i samme grad som hos Lyngbygaard.

hul_2-2

Lyngbygaard´s hul-2 er et par-3 hul, der nærmest får tankerne hen på Augusta. Videre kunne golfonlines læsere for et par måneder siden gætte hullet ud fra biledet, og vinde Titleist bolde. Det var der tæt ved 1700 der gjorde, og dermed blev det den mest vellykkede læserkonkurrence på Golfonline.

Der har været talt meget om muligheden for at få Europa Touren til Danmark.  Jeg vil da gerne tilføje at Lyngbygaard har både beliggenhed, plads og fantastisk gode rammer til at rumme en Europa Tour afdeling.

Dog er mit personlige gæt på placeringen af en Europa Tour-afdeling i Danmark, at Hr. Lars Larsen har besluttet sig for at det skal blive en realitet – også hvis han selv skal dække omkostningerne. Hvis det er sandt, øges sandsynligheden for at afdelingen vil blive spillet på hans egen bane i Himmerland.

Det flotte klubhus gav en god og flot udsigt til banen, og der var et stort udendørs serveringsareal. Begge dele noget der gav plusser i min bog, og det gav runden en god start samt en rigtig fin afslutning, da man kunne sidde og betragte banen, og videre se spillere slå både ud og ind.

Ved klubhuset var der også gode muligheder for at træne, og så var omklædningsrummet af høj standard. Alt var pænt og stilrent, men mest af alt faldt design og udformningen godt i hak med den omfavnende natur.

Sjovt nok var det hul-1 og 2 jeg fandt ekstra interessante. Jeg slog ud på hul-1 der var et par-5 hul, og fandt ud af at man med et godt drive ( og måske lidt medvind ) godt kunne nå på i to – eller i hvertfald tre slag, på hullet der til slut drejede nedad mod green. Og et starthul der ikke gjorde det helt umuligt at opnå eagle chance var ikke at kimse af. Hullet var alle sine 468 meter designet sådan at det heller ikke var for let, og dem harmoni fandt jeg ret tiltrækkende.

menu-logo

Da jeg begik mig videre mod hul-2, måtte jeg lige stoppe op og tage et par billeder. Har var en ægte perle af et par-3 hul, og jeg var sikker på at der er nogenlunde sådan der ser ud på Augusta National – . )

Hullet var blot 121 meter, men alligevel ikke let. For det første var det så flot at jeg næsten ikke kunne koncentrere mig af bare iver. Der udover skulle jeg slå over en lille sø, og det kunne få mig til at presse slaget, hvilket jeg helst ikke ville. Men sådan er det nok med vand…

Flaget stod ned mod vandet i højre side af green, og det efterlod ikke meget green-græs mellem vand og bunkers bag greenen. Jeg endte da også på stranden, og skulle så passe på ikke at slå i vandet. Egentligt et svært hul når flaget er placeret sådan. Men sjovt, flot og appetitvækkende.

De resterende 16 huller ( hvis vi ser væk fra 9-hulsbanen ) var også flotte, og i skøn stand. Men jeg fik lyst til i særdeleshed at fremhæve de to første huller, som gjorde et ekstra stort indtryk af en i høj grad flot, udfordrende og velplejet “øko-bane”

 

VIND BILLETTERVi trækker lod om 3 VIP billetter til kampen DANMSRK – RUSLAND blandt alle der liker intercut – Danmark…

Opslået af intercut.dk på 7. marts 2016

Seneste nyheder