12 april 2015 10:00

Ny rekord til Spieth

Forside Nyheder Ny rekord til Spieth
Af Søren Kragh

Jordan Spieth har stadig rigtig gode chancer for at erhverve sig sin første grønne Masters-blazer, og således også snuppe sin første major. På vej mod det mål satte han igen en rekord på banen, hvor de fleste blot føler at de er statister i forhold til Spieth.

Jordan Spieth

Jordan Spieth

Under 3. runde kom så den første double-bogey. Det sket på hul 17, men med en runde i 70, og en samlet score i 16 under par, satte han endnu en rekord. Efter de først 54 huller er har Spieth brugt 200 slag, og det er ny rekord. Hidtil har rekorden været 201 slag efter 54. Det var Raymond Floyd der satte den rekord i 1976, for så senere at komme til at dele bedriften med Tiger Woods, da han i 1997 skød samme score.  Den gode statistiske nyhed for Spieths vedkommende er, at de begge vandt vandt US MASTERS oven på rekord-scoren.

Men der er lagt i kakkelovnen til endnu en rekord. For hvis Spieth på søndag kommer rundt i 69 eller bedre, så slår han igen en Tiger Woods-rekord, som går ud på at være 18 under efter 72 huller. Woods satte også den rekord i 1997.

Her efter 3. runde er Tiger Woods i -6 og delt 5´er, sammen med Rory McIlroy der er i præcis samme båd. Det bliver spændende at følge finalen, hvor Dustin Rose  er spilleren der er tættest på Spieth, med en score i -12.

Seneste nyheder