Mød Morten Ørum Madsen i hyggelige omgivelser

Det er noget af et scoop, som Jelling Golfklub har gjort, når de tirsdag efter påske, den 29. marts, kan byde alle interesserede til et møde med den succesfulde danske professionelle golfspiller Morten Ørum Madsen, der til daglig slår sine folder på European Tour.

85a0dc51-3cc8-4568-a786-21a9525ae375

”Det er takket være vores klubtræner, Rasmus Baun, der har formidlet kontakten til Morten Ørum Madsen, at vi almindelige motionsgolfere har denne helt unikke mulighed for at komme tæt en af landets dygtigste golfspillere og få nogle praktiske tips om golfspillet – på nærmeste hold. Alle interesserede er hjerteligt velkomne, og der er gratis entré” fortæller John Sahlertz, formand i Jelling Golfklub.

Morten Ørum Madsen giver en demonstration på træningsbanen kl 17.30, efterfulgt af en fortælling om, hvordan livet udspiller sig i de professionelle golfspilleres cirkler. Det sker kl 18, og efterfølgende vil man kunne stille spørgsmål. Det spændende forårsarrangement i Jelling Golfklub rundes af med en flot modeshow, hvor proshoppen præsenterer sæsonens nyheder i klubhuset.

Morten Ørum har status af turneringsvinder, han sejrede allerede i sit debut år på Europaturen og fik dermed et rigtigt godt afsæt for tilværelsen blandt de dygtigste golfspillere i Europa.
Morten Ørum Madsen kommer fra Silkeborg, i lighed med Danmarks mest vindende golfspiller Thomas Bjørn, og som en lidt sjov krølle på historien i Sydafrika er, at Thomas Bjørn vandt den efterfølgende uge, så den danske duo fik sat et kraftigt aftryk i golfverdenen.

Morten Ørum Madsen blev professionel i 2011 efter en flot amatørkarriere, der bl.a. omfattede collegegolf for Oregon State University. Han har støt og roligt spillet sig til fast arbejde på Europatouren, først via sejre på Nordic League (3. niveau), kvalificerede sig til Challenge tour (2. niveau), hvor han sluttede sæsonen 2012 som nr. 19 på ranglisten. Han spillede på Europaturen i 2013, og hvor han strøg til tops den 24. november 2013 i South African Open, der udbetalte 174.350 euro til vinderen, samt en fast plads på turen de følgende to sæsoner.

Danmarks golfinteresserede har de seneste to år kunnet se Morten Ørum Madsen (og resten af den danske golfelite) spille i Himmerland i august måned, men i Jelling vil der være tid til både snak og demonstration, og dermed mulighed for et helt unik møde.

I gennemsnit bruger MØM 71.2 slag pr. runde, og det gør at han placerer sig omkring de 80 bedste med en indtjening, der sikrer at han kan leve af sit golfspil.

I 2016 har MØM haft en lidt hård start på sæsonen, idet han har spillet 9 turneringer, men blot klaret cuttet i 2. Senest i denne uge, hvor han takket være en flot anden runde i 67 slag fik lov at spille med i all

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.