20 august 2014 00:50

Nye JPX 850 jern fra Mizuno

Forside UDSTYR Nye JPX 850 jern fra Mizuno
Af Søren Kragh

Så er Mizuno på gaden med nye jern, og lover giver at de giver dig mere længde og større tilgivelse. Navnene er JPX 850 og JPX 850 forged, som i butikken koster omkring 6000 ( JPX 850 ) og 8000 kroner ( JPX 850 Forged ).

JPX 850 følger op på JPX 825 og JPX EZ, og er bygget op med blandt andet et ekstremt hårdt køllehoved, der tilbyder markedets bedste COR-værdi.  Dermed skulle de to nyheder altså slå samtlige andre jern på markedet, når vi snakker bold-hastighed og mindskelse af energitab.

COR er betegnelsen for hvor meget energi der tabes når to emner møder hinanden, og Mizuno tilbyder altså i det nye JPX 850-jern, markedets mindste energioverførselstab fra jern til bold. Dermed opstår muligheden for den ekstra længe producenten lover.

Jernenes “pocket” er videre udvidet i top og bund, og dermed skabes der endnu større slagfalde, og mulighed for at du kan drage nytte af COR-værdien, da bolden får god energi selvom du ikke rammer helt i sweet-spottet.

Der er også indbygget tilgivelse i JPX 850 jernene, og dette skulle altså sammen med ovenstående give et de bedste jern Mizuno endnu har præsenteret.

Bu7PtB2IAAEhoNb.jpg-large

JPX 850 Forged udgaven kommer med Mizuno´s patenterede Grain Flow Forging teknologi. Og så har de skiftet carbon jernet ud og anvendt boron i stedet. Effekten ved at bruge boron frem for carbon er, at jernene er blevet lettere og cirka 30% stærkere, så du skal bruge mindre energi for at opnå positiv effekt i dine slag.

Det giver plads til et tyndere køllehoved, og større COR-værdi, som alt sammen er med til at give bolden mere energi, og dermed mere fart og længde.

På begge af de nye jerntyper er der arbejdet med feedback, feel og selve lyden af slaget. Så følelsen og oplevelsen skulle være i top, når man slår med de nye JPX-jern.

Ingen relaterede nyheder