19 januar 2017 16:10

T-shirt er hemmeligheden bag elitegolfers comeback

Forside UDSTYR T-shirt er hemmeligheden bag elitegolfers comeback
Af Anders Ulriksen PM

Efter et brat stop for Anders Ulriksens professionelle golfkarriere er han i dag vendt tilbage til sin sport på eliteplan. Det lader sig gøre med hjælp fra en trøje, der sikrer en god grundopstilling med rank ryg.

unnamed-3

Holdningskorrigerende tøj fra Anodyne er inspireret af kinesiotape, der ofte bruges af fysioterapeuter blandt andet til at lindre og behandle smerter og spændinger. Foto: PR.

Anders Ulriksen var professionel golfspiller, indtil skulderproblemer og psoriasisgigt satte en stopper for karrieren.

Efter en skulderoperation og et par år væk fra sporten spiller han i dag på Trehøje Golfklubs førstedivisionshold. Én af hemmelighederne bag hans tilbagevenden til eliteplan findes i Anders Ulriksens garderobe, hvor en såkaldt holdningskorrigerende trøje har plads.

– Da jeg begyndte at spille igen efter min skulderoperation, måtte jeg holde pauser midt i sæsonen på grund af smerter, og det fik mig til at prøve en T-shirt fra Anodyne. Den gør, at jeg står rank med brystet frem og skuldrene tilbage, også når jeg begynder at blive træt, hvor man ellers har tendens til at falde sammen, fortæller Anders Ulriksen.

Opstillingen: intet over – intet ved siden af
En god grundopstilling med let foroverbøjet, rank ryg og et fremskudt bryst er alfa og omega for spillet. Skuldrene skal tilbage, og armene fikseres til overkroppen, mens du drejer om din egen akse.

– Opstillingen er noget af det allervigtigste, og starter man med at stå forkert, har man allerede gjort det meget svært for sig selv. Til gengæld kan kontrollen og ensartetheden i svingene mærkes, når opstillingen er på plads, og så snart jeg har en holdningskorrigerende trøje på, står jeg rigtigt. Hvor jeg tidligere blev træt og kom til at slappe af i skulderen, efter jeg havde stået og slået tre spande bolde, kan jeg nu blive ved og ved.

 

unnamed-2

Som følge af psoriasisgigt og skulderproblemer måtte Anders Ulriksen stoppe som professionel golfspiller, men med hjælp fra en holdningskorrigerende trøje dyrker han i dag sin sport på eliteplan. Foto: PR.

Alle kan spare slag

Anders Ulriksen dyrker golf på eliteplan, men han er overbevist om, at golfspillere på alle niveauer kan forbedre spillet væsentligt, hvis de lader en holdningskorrigerende trøje hjælpe dem.

– Trøjen holder dig ikke, men får dig til aktivt at indtage den rigtige positur, og det er der mange, der ellers bruger meget energi på. På den måde fjerner man et forstyrrende element og får mulighed for at arbejde med og forbedre andre aspekter af sit spil. Både nybegyndere, klubgolfere og elitespillere vil kunne spare mange slag – især sidst på runden, vurderer Anders Ulriksen.

Anodyne blev stiftet i 2014 og forhandler holdningskorrigerende tøj fra AlignMed. Holdningskorrigerende tøj er designet til at give en sundere kropsholdning og er specielt egnet til reducering af ømhed og spændinger. www.anodyne.dk