13 december 2016 22:15

Tullamore gir´ den gas

Forside UDSTYR Tullamore gir´ den gas
Af Tullamore Golf PM

Tullamore Golf Club udvider banen og træningsarealet, men satser stadig på hyggen. Det blev slået fast, på et nyligt medlemsmøde hvor baneejer Jens Poulsen kunne afsløre, at Tullamore Golf Club udvider både bane og træningsfaciliteter, men at hyggen fortsat bliver det centrale element, på den flotte parkbane i Tulstrup lige udenfor Ikast i Midtjylland.

Tullamore

Tullamore

 

Nye huller og ny driving range ”Banen bliver endnu bedre. Vi laver nogle nye huller på nye arealer, således at der stadig er 9 huller, men knudepunktet ved hullerne 7-8 bliver lavet om, hulforløbet bliver bedre og der kommer mere længde på. Vores ambitioner at lave 9 rigtig gode og udfordrende huller med vidde og flow” siger Jens Poulsen.

Processen med at anlægge de nye huller er lang, så de står først klar sommeren 2018, men heldigvis kan de anlægges uden gener for spillet på de nuværende huller. Derudover bliver driving rangen udvidet og forbedret på både kort og langt spil.

På driving rangen startes arbejdet med udvidelsen allerede her i vinteren, hvor der fældes træer på arealet bag rangen, så den bliver længere. Derudover bliver det muligt at slå fra græs samt øve flere forskellig slag. Den udvidede range forventes klar til brug i efteråret 2017.

Gratis kaffe Når man træder ind i klubhuset i Tullamore Golf Club, er det som at gå ind i en stue; det er intimt, og der er en hyggelig atmosfære. Ifølge golftræner og manager Jacob Nordestgaard er det en af de ting, man i fremtiden vil gøre endnu mere for at værne om. ”Vi har det rigtig hyggeligt i Tullamore, alle kan være med herude. Vi har et unikt klubhus og nogle engagerede medlemmer, men vi vil gerne gøre endnu mere for at sikre, at vores medlemmer og gæster har en god oplevelse både på banen og i klubhuset”.

Derfor laves der nu en tv-stue med lækre sofaer og en storskærm, hvor man kan se C-more Golf. Klubhuset har fået den store tur med nyt filt på væggene, maling og nye gulve.

”Klubhuset bliver brugt flittigt, men vi vil gerne have endnu flere medlemmer indenfor, så nu reducerer vi priserne på drikkevarer og byder endda på gratis kaffe til alle”, udtaler Jacob.

Kvaliteten og hyggen skal i top ”Når man kommer til Tullamore Golf Club kan man forvente en flot golfbane af høj standard, men det skal også være hyggeligt at være her. Så udover at opdatere faciliteterne udenfor og indenfor, vil vores fokus fortsat være på den hyggelige, intime atmosfære, som Tullamore altid har været kendt for. Golf skal kunne spilles af alle – og hele året rundt”, slutter baneejer Jens Poulsen.

 

KOM TÆTTERE PÅ TULLAMORE GOLF I VIDEOEN HER FRA 2012