17 maj 2015 19:46

TEST: TomTom Golf-ur

Forside UDSTYR TEST: TomTom Golf-ur
Af Golfonline.d

Vi kan starte med at fortælle at, vi ikke testede uret ved at dykke 50 meter under vand. Men vi sætter lid til at, TomTom´s første golf-ur godt ville kunne klare et sådan dyk. For hvad de ellers har lovet, fandt vi ud passede meget godt overens med oplevelsen vi fik, da vi på  Lübker Golf & Spa Resort testede TomTom Golfer, der er fabrikantens første bud på en GPS-ur til golfspillere. 

TomTom Golfer

Testen skulle egentligt have været en dyst mellem Garmin og TomTom. Men da Garmins ur nægtede at der skulle findes nogen golfbane, da det blev tændt på sand-sløjfens hul-1, ja så blev det en solo-test af TomTom´s  Golf-ur, der går under navnet TomTom Golfer.

Uret fandt hurtigt GPS-forbindelse, og viste flere baner i området. Det reagerede snapt, da vi mellem banerne valgte Lübker. Pejlingen blev sat til Lübker´s Sand-sløjfes hul-1, og herfra slog vi ud, og testen gik i gang.

Det første og faktisk mest imponerende var to faktorer. Nemlig at GPS-modtageren var placeret langs urets nedre side. Dermed var det ikke en generende “klods” at have om håndleddet. Faktisk overraskende TomTom Golfer os ved at det føltes meget let, og på intet tidspunkt generede under spillets første 18 huller. ( vi gik 27 afbrudt af en øl og burger-pause )

Remmen er var let, føltes tilsvarende lækker at have på, da man ikke rigtigt bemærkede den under spil. Remmen bestod af massevis af huller, hvor uret kunne spændes til. Dette gjorde at man kunne finde lige det punkt der passede bedste til en. mendes det også ville passe til kvinder. Bagud stak remmen ikke, hvilket ellers kan virke generende, for man kunne spænde urets bagerste ende fast i remmen. Det var godt tænkt.

Under vejs på runden var det ikke altid at TomTom Golfer fulgte helt med i hvor vi stod på banen. Eller retter hvilket hul vi var på. Men det generede os ikke da man med et hurtigt og let tryk fremad, straks fik vist det hul man stod på, præcis i den position man var på, og dermed på et sekunds tid, havde den information man søgte – f.eks. antal meter til forkant green.

Uret kunne også vise bunkers, og dog-legs, og videre tilbød det at der kunne føres statistik. Alt sammen på en nem måde, hvor uret konstant fungerede lynhurtigt og gennemtænkt.

 

Batteritiden holdte alle 18 huller, og da vi efter en burger og en fad bamse snuppede 9 mere, så var der også blus nok på uret til igen at vise vej og afstand. Det skal dog siges at vi kørte i buggy, men stadig i langsomt tempo, da vi var en koncentreret 4-bold. Derfor vil vi påstå at du godt kan gå 27, og nok også 36 huller på en fuld opladning med TomTom Golfer, der lover op til 10 timers batteritid. ( Vi havde det tændt i ca. 8 timer, hvorefter det blev slukket. )

Uret vandt absolut på den lynhurtige reaktion, og det at man “glemmer” at det sidder på hånden under spillet. De eneste to punkter vi kunne påpege var, at man et par gang skulle trykke en gang for at nå det rette hul. Det generede dog ikke, da det gik lynhurtigt. Det andet punkt der måske kunne tænkes ind er, at uret kræver en docking station til opladning. ( Det er standard for den type produkter ) Her kunne det være rart hvis der sad USB lader i remmen. Men der skal jo også være innovations-ideer til TomTom Golfers kommende afløser. Men lige nu kan vi kun bøje os i støvet for TomTom´s første Golf ur. Det er kram til en fair pris, med overraskende kvalitet, som det Hollandske firma er sluppet afsted med at lancere i golfens verden.