02 april 2015 18:05

Adam Scott tilbage på den lange putter

Forside UDSTYR Adam Scott tilbage på den lange putter
Af Søren Kragh

Verdens nummer 6 har i følge Australian Assosiated Press taget en bemærkelsesværdig beslutning, nemlig at skifte sin putter ud, men ikke med en traditionel putter. Adam Scott har nemlig valgt at spille på det aller korteste græs med en af de lange af slagsen.

images

Adam Scott spiller atter med en long-putter når han som verdens #6 stiller op ved The Masters på Augusta National

Dermed stiller han sin Odyssey White Ice Core #7 i garagen, og tager nu igen hul på en periode med sin 49-tommer Scotty Cameron Futura X long putter, når han om en uges tid stiller op til bal på Augusta National.

Dermed får han samme våben i hånden som da han i 2013 vandt The Masters, og videre sluttede i top-15 i 13 de seneste 15 masters han har deltaget i.

Under en prøverunde på Augusta National, hvor også Tiger Woods den anden dag slog sine folder, fortalte Scott til PAG Tour at han tidligt på året overvejede at vende tilbage til den lange putter, men at han først nu tager springet.

Årsagen til beslutningen skulle være at han kæmper med de lange putts, og her finder at den lange putter er det bedste våben, men han erkender også at han er en smule presset. For allerede næste år træder forbuddet ind, hvor man ikke længere må bruge såkaldte “anchor” udstyr, altså hvor du har en ekstra støtte i at du f.eks. kan bruge hage eller mave til at opnå stabilitet med den lange putter.

TV: Se en ældre indslag hvor Scott putter med den lange putter.