03 januar 2015 08:49

Made in Denmark overtager to sponsorater

Forside UDSTYR Made in Denmark overtager to sponsorater
Af PM

Det er en stor glæde at kunne annoncere, at Danmarks nye store sportsbegivenhed, golfturneringen Made in Denmark, har sagt ja til at blive sponsor for Den Gyldne Golfbold og Sportsjournalisternes Juniorholdturnering.

Skærmbillede 2015-01-02 kl. 23.49.40

Sportsjournalisternes Golf Klub (SGK) og Made in Denmark (MiD) har indgået en to-årig aftale. Således vil MiD være sponsor når Den Gyldne Golfbold for 2014 bliver uddelt (på et endnu ikke fastlagt tidspunkt) og for Sportsjournalisternes Juniorholdturnering 2015.

– Vi er glade for at blive en del af uddelingen af Den Gyldne Golfbold, og dermed være med til at ære spilleren eller spillerne bag årets største golfpræstation. Det er en pris, der betyder rigtig meget for spillerne, og jeg håber, vi kan være med til at skabe endnu mere interesse for Den Gyldne Golfbold, siger Flemming Astrup, der er promotor på Made in Denmark.

Flemming Astrup ser også særdeles positive muligheder i den fremtidige udvikling af Sportsjournalisternes Juniorholdturnering.

made in denmark

– Sportsjournalisternes Juniorholdturnering har en lang tradition og er en turnering mange juniorer glæder sig til at spille med i. Men jeg mener også, at det er en turnering, der kan blive endnu bedre, og jeg er sikker på, at vi i samarbejde med Sportsjournalisternes Golf Klub, kan gøre Juniorholdturneringen endnu mere attraktiv og interessant for de unge spillere, lyder det fra Flemming Astrup.

Formanden for Sportsjournalisternes Golf Klub, Michael Lermark, er ligeledes begejstret for det nye samarbejde.

– Vi har fundet en partner, som passer perfekt til den formålsparagraf vi har i Sportsjournalisternes Golf Klub, nemlig at udbrede kendskabet til golf i Danmark. Made in Denmark har på sin fantastiske måde vist, at Danmark kan afholde store golfturneringer og den første udgave af turneringen i august i år, blev en rungende succes, som gav genlyd over, ikke bare hele Danmark men over det meste af den internationale golfverden. Og den slags er med til at tiltrække nye mennesker til golfsporten.

Se alle tidligere vindere af Den Gyldne Golfbold

Ingen relaterede nyheder