01 juni 2017 11:51

Vejle Golf Club samler penge ind til Læger uden grænser

Forside Nyheder Vejle Golf Club samler penge ind til Læger uden grænser
Af PM

Pinsedag afvikler Vejle Golf Club en ny type golfturnering, hvor der bl.a. samles penge ind til Læger Uden Grænser. Det er klubbens træner, Talal Sidani, der promoverer nyskabelsen, og det gør han blandt andet ved at have inviteret to hold af VGC’s elitespillere med, og træneren har lovet at betale et beløb til det velgørende formål, for hver birdie og eagle – henholdsvis et og to slag bedre end golfhullets idealscore – som elitespillerne præsterer på de 18 huller, som turneringen strækker sig over.

”Vi har gennem nogle år arbejdet på at introducerer mindst en ny turnering i kalenderen hvert år, og turneringen Pinsedag afvikles som en holdturnering med fire spillere på hvert hold. Forhåndstilmeldingen har været en succes, idet turneringen er overtegnet. En stor del af turneringsfeen gives videre til Læger Uden Grænser, og vi håber på at kunne overrække en god check på søndag, når det endelige beløb er gjort op”, fortæller Finn Lund fra Vejle Golf Clubs turneringsudvalg.

Det er ikke bare dygtige golfspillere, som Sidani Proshop har samlet omkring arrangementet. Også en række ag shoppens gode leverandører og samarbejdspartnere stiller op på dagen og sørger for forkælelse og spændende udfordringer for de deltagende spillere. Det drejer sig om Callaway, Titleist, Ecco, VW Vejle og Green2Green.

Seneste nyheder