11 april 2017 19:10

Gyser-afslutning

Forside Nyheder Gyser-afslutning
Af PM

Præstekilde Møn Open – Vordingborg Kommune Golf turneringen sluttede som en rigtig gyser. Hvis vi tager Junior drengene først. Så vandt Alexander Frances turneringen 9 under par, men først efter en ren gyser, hvor føringen skiftedes, og et put der manglede nogle få centimeter. Afgjorde om der skulle omspil eller ej.

Christoffer Bring endte som taberen i spillet med et put, som manglede få centimeter fra et omspil. Dette gjorde, at sidste års vinder sluttede som nr. 5.

Morten Toft Hansen sneg sig ganske stille ind i toppen, med en 66´er i huset (tangering af banerecord), hans lørdag var dog et handicap, og i sidste ende endte det med en 2 plads.

Stabiliteten viste sig endnu engang at holde, og Alexander Frances vandt til de lokale tilskueres tilfredshed.

Juniorpigerne ville dog ikke stå tilbage med hensyn til spænding, efter at Marie -Louise Tommerup havde ført det meste af turneringen endte det med at turneringens favorit Line Toft Hansen og Marie-Louise Tommerup sluttede lige og der skulle omspil til for at afgøre hvem der løb med sejren. Den rutinerede Line Toft Hansen tog sejren efter første omspilshul.

Turneringen var igen i år en succes. Det var med stor glæde at vi i Møn Golfklub igen i år, kunne præsentere dette flotte felt af fremragende unge golfspillere. Tak til alle sponsorer som gjorde dette mulig. Og ikke mindst tak til alle de frivillige hjælpere, hvilket gør det muligt, at afvikle turneringen uden problemer.

 

 

Seneste nyheder