12 juni 2015 12:31

Golf Marathon lørdag den 20. juni 2015 i Vejle Golf Club

Forside Nyheder Golf Marathon lørdag den 20. juni 2015 i Vejle Golf Club
Af PM

48 af Danmarks modigste golfspillere har tilmeldt sig denne nye turnering. Turneringsudvalget i Vejle Golf Club kalder turneringen for årets udfordring og mener, at ideen er i god overensstemmelse med tidens trend – at teste sig selv ud over det almindelige.

Skærmbillede 2015-06-12 kl. 12.27.04

Spillerne skal i løbet af dagen spille 4 x 18 huller, og når det er gennemført, har de tilbagelagt en distance på ca. 42 km – svarende til en maratondistance.

Der deltager 30 spillere fra Vejle Golf Club og 18 spillere fra andre klubber.

Der er velkomst og information kl. 04.00 gunstart kl. 04.30. Sidste runde slutter kl. 21.00.

Det stiller særlige krav til både de fysiske og mentale evner at gennemføre sådan en turnering. Og for at stå godt rustet, har mange af deltagerne øget deres træningsindsats hen over foråret ved blandt andet at intensivere besøgene i fitnesscentrene, eller ved at øge antallet af spillede huller i en træningsrunde.

Der er blevet spillet flere runder i den senere tid, hvor spilleren har spillet mere end 45 huller i en runde.

Spillerne vil blive serviceret på bedste vis dagen igennem med god og nærende mad og drikke.

 

Arrangørerne håber, at vejrguderne vil begunstige spillerne med godt vejr.

Der er et par ledige pladser endnu. Tilmelding hurtigst muligt – efter princippet: først til mølle – til Vejle Golf Club, tlf.: 7585 8185.

Der er præmier til de fire bedste i hver række.

Turneringens sponsor er Dialog Data A/S Vejle.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Henning Damsbo Brix, medlem af arrangementsudvalget, mobil: 4032 4942.

 

 

 

Seneste nyheder