04 juni 2015 19:30

Ingen nabohjælp på European Tour i Sverige

Forside Nyheder Ingen nabohjælp på European Tour i Sverige

Der var ingen danskere i front efter første runde af Nordea Masters på Europa Touren. Svenskerne måtte alene klare at sætte nordisk aftryk i top-10, og det blev til hele 4 spillere fra vores nabo i øst.

Den lokale helt Jens Dantorp har sin egen fangruppe medbringende det skånske flag

Den lokale helt Jens Dantorp har sin egen fangruppe medbringende det skånske flag

Jens Dantorp som også er kendt fra ECCO Touren, drog stor nytte af at være på hjemmebane. Han kom nemlig i klubhuset på en delt førsteplads i 5 under par. Det var næsten samme situation som i fjor, hvor det var en føring i 6 under som sikrede ham den delte føring på PGA of Sweden-banen lidt nord for Malmø.

Dantorp spillede altså en solid omgang golf med en runde i 67 slag på PGA of Sweden National´s Lakes Course. Han delte føringen med landsmanden Marcus Kinhult der er amatørspiller, og englands Chris Paisley.

Fra start så det ellers godt ud for Lucas Bjerregaard der faktisk førte turneringen i -3. Men det var en ganske kortvarig synlighed i toppen, for den samlede runde endte i 71 slag, hvilket Thorbjørn Olesen kopierede, og så sluttede de to som bedste danskere i -1 på en delt 41. plads, sammen med både Thomas Bjørn og Søren Hansen. Huldahl og Kjeldsen var et slag ringere, men der var altså en stor klynge af danskere lige omkring par.

Spaniens Miguel Jimenez kom rundt i en over, men mon ikke både han og de mange danskere folder sig endnu mere ud i anden runde?

 

Seneste nyheder