19 april 2015 20:58

Golfens dag blev et tilløbsstykke på Møn

Forside Nyheder Golfens dag blev et tilløbsstykke på Møn
Af John Kreiner

Når flere en 150 golfklubber landet over arrangerer Golfens dag og dermed åbent hus samme dag, så er det vanskeligt at forestille sig, hvor mange gæster, der kommer til de enkelte klubber, medmindre de har haft noget helt særligt at byde på.

unnamed-1

Den senere vinder af kendisturneringen, John ”Faxe” Jensen, slår ud på første teested, men den senere nummer 2, Anders Bircow (i orange trøje til højre) tilsyneladende allerede her opdager, hvor det bærer henad. (foto: Møn Golfklub)

 

Det havde man i Møn Golfklub, og resultatet udeblev da heller ikke. Det overordnede tema på Møn, havde taget sit udspring i, at golf er opfundet i Skotland – ganske som whisky, sækkepiber og kilte.

Når man så dertil lægger en ekstra side-turnering, hvor en stribe kendisser sætter hinanden stævne for en årlig dyst om ”Rough Rider-pokalen” – der i virkeligheden er en gammel golfkølle monteret på et bræt, så bliver der noget at kigge på for mennesker, der måske ikke umiddelbart interesserer sig for golf.

(Rough Rider-pokalen blev vundet af John ”Faxe” Jensen foran Anders Bircow og med Klaus Berggreen på tredjepladsen).

Ganske som det også viste sig, at der var mennesker, der kom til Golfens dag, alene fordi der var annonceret sækkepibemusik.

Musikere fra Clan Rose Pipes & Drums of Denmark understregede dagens tema i Møn Golfklub. (foto: Møn Golfklub)

Musikere fra Clan Rose Pipes & Drums of Denmark understregede dagens tema i Møn Golfklub. (foto: Møn Golfklub)

-Vi er glade for hver eneste gæst, der besøger Møn Golfklub på Golfens dag – og alle andre dage, for øvrigt, siger golfklubbens formand, Lars Kleist. Vi ved, at der er mange mennesker, der afviser golfklubben og golfsporten på grund af nogle fordomme om, et golf er ”for de fine”.

De gæster, der har besøgt os på Golfens dag – uanset af hvilken grund – har nok bemærket, at der slet ikke er grund til at holde liv i fordommene.

Og vi håber, at de får lyst til at lægge vejen forbi en anden gang, siger Lars Kleist.

Første besøg i en golfklub

Et rimeligt kvalificeret gæt siger, at Møn Golfklub i løbet af Golfens dag fik op imod 100 besøgende, hvoraf en stor del aldrig tidligere havde sat deres ben i en golfklub.

Af disse var omkring 30 gæster interesseret i at deltage i en lodtrækning om et prøvemedlemskab i Møn Golfklub.

Gæsterne fik også lejlighed til selv at prøve fornemmelsen af at stå over en golfbold i græsset, som skulle rammes, og derefter videre i spillet. Der var indlagt forskellige turneringer og matcher, hvor gæsterne kunne afprøve talentet og – måske især – lysten.

Vejret kunne ikke have skabt en flottere ramme om den smukke golfbane på Møn, så det er med stor optimisme, at golfklubben ser det store fremmøde.

-Selvfølgelig vil vi gerne have nogle flere medlemmer, siger Lars Kleist, men ikke for enhver pris. Det vigtigste er stadig, at alle medlemme i Møn Golfklub, har det godt i klubben og nyder at være her med deres sport.

Seneste nyheder