12 april 2015 22:52

Banerekord og drama i Møns juniorturnering

Forside Nyheder Banerekord og drama i Møns juniorturnering
Af PM

Efter en solbeskinnet lørdag, hvor betingelserne for god golf var de bedst tænkelige for den store juniorranglisteturnering, Fanefjord Skovpavillon Møn Open, der blev spillet i Møn Golfklub, så blev søndagens finalerunde en udfordring uden sidestykke for de unge golfspillere.

unnamed-1

Fra venstre Morten Hansen Gilleleje Golfklub – Vinder Alexander Frances Møn Golfklub- Stixten Stenmann Jensen Hjortespring Golfklub- Zacharias Agerbak Smørum Golfklub

 

Ikke mindst den hårde vind drillede landets bedste golfspillere under 22 år, da de søndag gik i gang med turneringens sidste 18 huller.

Det er ikke ualmindeligt, at der sker rokader i stillingen i en finalerunde, men så voldsomme rokader, som det blev set i weekenden på Møn, hører til sjældenhederne.

I drengerækken kan man næsten tale om, at stilingen fik vendt bunden i vejret, før de sidste 18 huller var spillet.

Således blev det tydeligt demonstreret af Møn Golfklubs egen Alexander Frances, der i løbet af finalerunden – med rundens eneste score under par – formåede at rykke fra en delt 21.- plads til øverste trin på podiet.

Smørums Zacharias Agerbak, der efter fremragende spil og bl.a. en banerekord i de indledende runder havde ført næsten suverænt før finalerunden, måtte pludselig se sig henvist til andenpladsen efter Møn-spilleren.

Det var dramatisk ude i den hårde blæst, der havde valgt søndagen til at fare hen over golfbanen på Møn. Sjældent er der stillet så store krav til spillernes teknik som i den finalerunde.

Piger i omspil

Pigerækken blev ikke mindre dramatisk, da sidste års vinder Louise Staalbo fra Korsør efter en suveræn føring i de to indledende runder, fik en mildest talt ond runde i det mønske blæst. Med en katastrofal runde 11 slag over par, måtte hun ”invitere” Stephanie Amalie Astrup fra Horsens ud i et omspil med ”sudden death” om pokalen.

Fra venstre Amalie Astrup Horsens Golfklub – Vinder Lousie Staabo Korsør Golflkub – Line Hansen Gilleleje Golfklub

Fra venstre Amalie Astrup Horsens Golfklub – Vinder Lousie Staabo Korsør Golflkub – Line Hansen Gilleleje Golfklub

Her blev det sidste års vinder Louise Staalbo på andet omspilshul der trak det længste strå, og blev vinder af pigerække i Fanefjord Skovpavillon Møn Open 2015

Det var en glad formand for Møn Golfklub. Lars Kleist, der kunne gøre weekenden op efter turneringen.

-Vejret har været med os såvel på den smilende måde, som på den udfordrende med den vanskelige blæst i finalerunden, men det er jo netop det, der gør golf så spændende, siger Lars Kleist.

Banen stod perfekt, så det var alene spillet under de vejrmæssige vanskelige forhold, der gjorde udslaget. Og selv om jeg som formand for den arrangerende klub burde være neutral, så har jeg svært ved at skjule min glæde mig over, at det var klubbens egen Alexander Frances, der fik fingrene i den flotte vandrepokal.

Jeg håber, at denne weekends flotte golf har givet nogle Mønboere lyst og nysgerrighed nok til at kigge forbi golfklubben, når vi på søndag har ”Golfens dag” – på skotsk – med bl.a. sækkepiber, whiskysmagning og is til børnene, slutter Møn Golfklub formand, Lars Kleist.

Seneste nyheder