11 april 2015 16:28

Mads Søgaard i top-10 under CT debut.

Forside Nyheder Mads Søgaard i top-10 under CT debut.
Af Søren Kragh

Mads Søgaard fandt 7 birdies frem af bagen, og kombinerede dem med de øvrige slag. Det gav efter 3. rundes 18 huller en score på -5 og sammenlagt – 8 i turneringen. Dermed gik han 33 pladser frem, og strøg ind i Challenge Tourens top-10 under The Barclays Kenya Open, der spilles på Karen CCs bane i  Niarobi. 

Mads Søgaard

Landsholdsprofilen Mads Søgaard turnede pro i forbindelse med ECCO Tour i april måned 2014, og er nu i top-10 ved Tousin første Challenge Tour-deltagelse( FOTO DGU )

Den delte 10. plads er lige præcis 101 pladser bedre end da Søgaard spillede med ved Made in Denmark på banen i Himmerland. Men det gør ikke hans Challenge Tour-entré ringere, og der må sidde nogle både stolte og spændte venner i hjemmeklubben i Ikast, der skal  følge deres golf-talent nøje, når finalen skal spilles i morgen søndag.

Søgaard var med da der blev spillet på Madeira, men dårligt vejr bremsede endnu engang turneringen i Atlanten, der endda gik hen at blive aflyst.

I Afrika kæmper mange andre danskere med om guldet. Her blev Glöet, Løkke og Jensen sablet af cuttet, medens Hartø, Winther og Joachim B Hansen stadig er med, med fællesscoren 7 under – et enkelt salg fra Søgaard.

Turneringen anføres af Brandon Stone fra Sydafrika. Han er samlet 14 under.

Seneste nyheder