09 april 2015 11:30

Møn præsenterer virkelig flot Golfens Dag program

Forside Nyheder Møn præsenterer virkelig flot Golfens Dag program

Møn Golfklub har i år valgt at sikre den skotske stemning på Golfens dag – Det sker blandt andet med whisky uden is til de voksne og is uden whisky til børnene.

Skærmbillede 2015-04-09 kl. 11.18.50

Tre musikere fra Clan Rose Pipes & Drums of Denmark underholder i golfklubben på Golfens Dag på Møn. Her med Møns smukke golfbane indsat som baggrund.

 

Den 19. april er det Golfens dag over hele landet – også i Møn Golfklub, hvor klubben i år har valgt at give dagen en skotsk profil.
Golfen kommer som bekendt fra Skotland – ganske som whisky, sækkepiber og kilte.
Derfor får klubben besøg af et par sækkepibespillere og en trommeslager i kilt fra bandet Clan Rose Pipes & Drums of Denmark, der spiller skotsk musik kl. 11 og igen kl. 14, SuperBrugsen i Lendemarke står for en whiskysmagning, og for, at børnene ikke skal føle sig snydt, så kommer der is fra Hørkram.
Men selvfølgelig også masser af golf, bl.a. turneringer, hvor gæsterne kan deltage, en såkaldt greensome, hvor to spillere skiftes til at slå til bolden som makkere, på den store bane, hvor den ene af spillerne er nybegynder.

Der spilles kun tre huller, men det er nok til at få et indtryk af klubbens smukke bane, der slynger sig rundt om Stege Nor.

For de helt unge laves der en tilsvarende turnering på klubbens lidt kortere par 3-bane. Men her spilles fire huller.

Der er præmier til de bedste.

Klubben forventer ikke, at det er noget, man kan, når man går hjemmefra, så før turneringen er der instruktion ved klubbens professionelle træner Richard Frances.

Det sidste lille stykke, før bolden er i hul, er ofte det sværeste, så det får gæsterne naturligvis også lejlighed til at prøve. Også her konkurreres der om præmier til de bedste.

Kendte navne på banen

Men der er mere konkurrence, for allerede kl. 10 begynder en lille turnering, hvor skuespilleren, Anders Bircow, fra bl.a. Linje 3, har inviteret en række venner fra underholdningsbranchen til deres årlige ”kendisturnering” på Møn.

På startlisten ses også Ørkenens søn, Asger Reher, fodboldbossen, Don Ø, også kendt som Flemming Østergaard, fodboldspilleren John Faxe Jensen, skuespilleren Mads Knarreborg samt muligvis boksebamsen, Brian Nielsen.

Anders B tager vennerne med til golf på Møn under Golfens Dag

Anders B tager vennerne med til golf på Møn under Golfens Dag

Med i dette års kendishøjdepunkt er også en række af klubbens egne gode spillere.
Tag en ven, en nabo, en kollega eller et familiemedlem med til en lidt anderledes oplevelse.
Der vil også være repræsentanter for spillerne – begyndere såvel som elitespillere – der ikke er optaget af kendisgolf, så man kan høre mere om det at være medlem i Møn Golfklub.

Alle gæster, der ikke tidligere har været medlem i en golfklub, får lejlighed til at deltage i lodtrækningen om et gratis prøvemedlemskab i klubben til en værdi af 600,- kroner.

Et prøvemedlemskab varer to måneder og omfatter:

  • Deltagelse i begynderudvalgets fælles kursusdel.
  • To individuelle lektioner hos klubbens professionelle træner.
  • Tre fælles lektioner hos klubbens professionelle træner.
  • Frit spil på klubbens korte par 3-bane.
  • Fri træning på klubbens ”driving range” med frit forbrug af træningsbolde.

Herefter afsluttes med 9 hullers spil på den store bane.

Udstyr og undervisningsmaterialer stilles til rådighed for prøvemedlemmerne af klubben.

Så tag en tur i Møn Golfklub søndag den 19. april og oplev Skotland, hvor golfens vugge stod, på tæt hold mellem kl. 10 og 15.

Dagen støttes af Oplev Vordingborg og Vordingborg kommune.

Skærmbillede 2015-04-09 kl. 11.24.03

 

 

Seneste nyheder