05 april 2015 15:36

Udfordring - 72 huller i Vejle

Forside Nyheder Udfordring - 72 huller i Vejle
Af VGC

Er du vild med golf og blandt Danmarks modigste golfspillere? Har du lyst til at teste dine fysiske og mentale kompetencer indenfor golf, så meld dig til Golf Marathon i Vejle Golf Club lørdag den 20. juni 2015.

Skærmbillede 2015-04-04 kl. 19.31.12

 

Vejle Golf Clubs turneringsudvalg vedtog i 2013, at udvalget hvert år vil tilbyde en ny turneringsform i forhold til de traditionelle turneringer i VGC – ”ÅRETS UDFORDRING.” Hensigten er at give den enkelte golfspiller mulighed for at teste forskellige personlige og golffaglige kompetencer.

I 2015 er ÅRETS UDFORDRING: ”Golf Marathon,” hvor golfspilleren får mulighed for at teste sine fysiske og mentale kompetencer ved at deltage i en golfturnering over 4 x 18 huller afviklet på samme dag på Vejle Golf Clubs bane.

Golfturneringen er åben for andre golfspillere end medlemmer af Vejle Golf Club. Der er dog handicapbegrænsning, idet man skal have et max. handicap på 30 for både damer og herrer.

Der kan endvidere maximalt deltage 54 spillere i turneringen.

Der er velkomst og information samt udlevering af scorekort lørdag den 20. juni 2015 kl. 04.00 og 1. gunstart kl. 04.30. Turneringen forventes afsluttet ca. kl. 21.

Hver runde må maximalt vare 3 t 45 min. Der er sørget for forsyning af både mad og drikke til alle deltagerne, ligesom der vil være baneservice under hele turneringen. Tilmelding sker på Golfbox, og der er åbnet for tilmelding. Deltagerne optages efter ”først til mølle” princippet.”

Der er dog forhåndsreserveret 18 pladser til medlemmer af Vejle Golf Club.

Der uddeles præmier til nummer 1, 2 og 3 i både A og B rækken, ligesom der vil være en række andre præmier til deltagerne. Hver deltager får udleveret et bagtag mærke med teksten:” Golf Marathon i Vejle Golf Club 2015” som bevis på, at man har deltaget i turneringen.

Deltagere, som kommer langvejs fra, kan overnatte i eget telt eller egen campingvogn på Vejle Golf Clubs område natten før og natten efter turneringen. Der vil være adgang til toilet og badefaciliteter i klubhuset. Overnatning er gratis for turneringsdeltagere.

Yderligere oplysninger kan fås på: www.vgc.dk/klubben/turneringer/golfmarathon

Skærmbillede 2015-04-04 kl. 19.31.35

Seneste nyheder