27 marts 2015 22:09

Dansk trio rykkede 94 pladser frem

Forside Nyheder Dansk trio rykkede 94 pladser frem
Af Søren Kragh

Man kan da ikke lade være med at sidde og smile, når de danske piger finder speederen frem, og vender skrot til slot i Morocco. Til sammen rykkede de tre danskere, Nanna K Madsen, Malene Jørgensen og Emily Kristine Pedersen 94 pladser frem, medens Daisy Nielsen desværre kom rundt i 77 slag og missede cuttet oven på en åbningsrunde i 73.

Nanna Koerstz Madsen (foto: Jesper Vinzents)

Nanna Koerstz Madsen (foto: Jesper Vinzents)

 

Det tegner altså til at der er gode muligheder for gode danske resultater på kvindernes europa tour, Lalla Meryem Cup der spilles i solskin og dejlig varme i Morocco.

Bedste dansker er Nanna K Madsen, der ligger nummer delt 7´er i -5, efter en runde i 68 salg, hvilket er ét slag bedre end åbningsrunden. Hun er naturligvis også ret glad, og skriver på facebook således

68 (-3) blev det til, på en dag hvor tålmodighed var nøglen. Efter to skidte bogeys midt på runden, laver jeg 3 Birdies på vej ind, og ligger nu samlet T7 i -5 samlet inden weekendens runder.

Emily K Pedersen og Malene Jørgensen er efter anden runde begge i -2, og ligger på en delt 17. plads, efter at have rykket henholdsvis 31 og 50 pladser fremad! Det er en super flot bedrift, som vi kan håbe bliver fulgt op igen lørdag.

Helt i toppen var der udskiftning, og nu føres der an af Frankrigs Nocera Gwladys  i 9 under.

 

Seneste nyheder