04 marts 2015 18:18

Løgstør Golfklub er klar til Made in Denmark

Forside Nyheder Løgstør Golfklub er klar til Made in Denmark
Af Ole berg

Made in Denmark blev en stor succes i 2014, og det forventer vi også bliver tilfældet i 2015, fortæller Ole Berg, der er sekretær i Løgstør Golfklub, som blandt andet har lagt græs til ECCO Tour.

Løgstør Golfklub med flot havudsigt fra banen.

Løgstør Golfklub med flot havudsigt fra banen.

Sidste år blev turneringen besøgt af ca. 82.000 gæster, og sidste år smittede det også af i Løgstør Golfklub, hvor ikke færre en 1020 startrunde var booket til uge 33/2014. Det gav en dejlig, men også travl uge i klubben, hvor mange frivillige stod klar til at byde vores mange gæstespillere velkommen. Mange boede i området, og spillede flere runder før eller efter at de havde været på besøg i Himmerland.

Løgstør Golfklub blev etableret tilbage i 2005 på en større landbrugsejendom i udkanten af Løgstør By. Banen er etableret med i alt 27 huller. En 18. hullers Seaside golfbane, beliggende med udsigt til Limfjorden og Fr.den VII’s kanal fra alle 18 huller. Banen ligger i et svagt kuperet terræn, men med forholdsvis store kuperede greens. Sammen med en eventuel vind ind fra fjorden, giver det udfordringer for både nye som gamle golfspillere.

Løgstør Golfklub har blandt andet lagt græs til ECCO Touren.

Løgstør Golfklub har blandt andet lagt græs til ECCO Touren.

Desuden er der en 9 hullers Pay and Play bane – par 29 – med 2 lange par 4 huller. Her har alle adgang uanset kendskab til golfspillet, hvor der også kan stilles udstyr til rådighed.

Løgstør Golfklub tilbyder alle fuldtids medlemmer som spiller 2 eller flere på samme bold 50% rabat på greenfee. Fleksmedlemmer er også meget velkommen, men til normal fuld greenfee.

I Løgstør Golfklub forventer vi også en fuldt booket bane i uge 34/2015, så har du lyst til at spille en dejlig runde golf på en velplejet golfbane, er det en god ide at kontakte klubben på mail med oplysninger om ønsket spilletid og spillernes DGU-nr., således at du får en tid booket allerede nu. Der er ledige tider, men hver dag bookes nye spillere ind slutter Ole Berg.”

Seneste nyheder