02 marts 2015 09:25

Krone i samarbejde med PGA of Denmark

Forside Nyheder Krone i samarbejde med PGA of Denmark
Af Morten Buckhøj / PM

PGA of Denmark har netop indgået en treårig samarbejdsaftale med Krone Golf Tours, som fra 1. marts 2015 og tre år frem nu bliver officiel rejsepartner for PGA of Denmark.

 

Fra venstre ses Marcus Brown og Alvah Routledge fra PGA of Denmark, Kenneth Bloch-Egendal og Mikael Erdtman fra Krone Golf Tours.

Fra venstre ses Marcus Brown og Alvah Routledge fra PGA of Denmark, Kenneth Bloch-Egendal og Mikael Erdtman fra Krone Golf Tours.

Golfrejser er en stadigt større og vigtigere del af de danske PGA-proers arbejde, og det er afgørende vigtigt, at have en rejseoperatør, der sikrer, at alting omkring den praktiske afvikling fungerer perfekt.

 

Krone Golf Tours er et af landets førende golfrejsebureauer, og en del af Skandinaviens største golfrejseoperatørkoncern. Ligesom PGA of Denmark ser en stor fordel i at samarbejde med et selskab som Krone Golf Tours, ser Krone Golf Tours også store fordele i det kommende samarbejde.

 

“Vi er meget stolte over, at PGA har valgt netop os, som deres rejsesamarbejdspartner. Vi arrangerer i forvejen mange golfskoler sammen med Danmarks dygtige PGA-proer, og vi er glade for, at vi nu, med vores brede udvalg af rejsemål, kan give dem endnu flere muligheder at tilbyde deres kunder,” siger Kenneth Broch-Egendal fra Krone Golf Tours.

 

Samarbejdet med Golf Plaisir i Sverige giver Krone Golf Tours et vidtforgrenet netværk over hele verden, som PGA of Denmark nu vil kunne trække på.

 

”I Golf Plaisir har vi haft et meget succesfuldt samarbejde med PGA of Sweden og vi håber, at succeshistorierne herfra kan videreføres til det danske marked,” udtaler Peter Browall, som er direktør for Golf Plaisir.

 

”Vi er meget glade for denne aftale, som giver vores medlemmer endnu flere muligheder for at skabe de bedste rammer omkring deres rejser, om det er matchture eller golfskoler,” udtaler Steffen Jacobsen, manager i PGA of Denmark.

Aftalen træder i kraft 1. marts 2015, og der er arrangeret flere tiltag, som der arbejdes på at kunne præsentere i løbet af foråret.

 

 

 

Seneste nyheder