02 juli 2015 11:51

Spil Skjoldenæsholm for kr. 100.-

Forside Deals Spil Skjoldenæsholm for kr. 100.-
Af PM

I weekenden den 11.-12. juli holder Skjoldenæsholm fødselsdag, og begge dage kan du  spille de landskendte baner til en yderst overkommelig pris.  Green-fee´en er sat til en flad 100 krone, og det gælder både for spil Old Course, og på Robert Trent Jones Jr. Course!

SkjoldenæsholmSkjoldenæsholm Golf Center tilbyder altså igen i år ,en hel weekend med greenfee til 100 kroner. Tilbuddet i weekenden den 11. – 12. juli 2015.

Vi fejrer vores fødselsdag med et skarpt tilbud, da vi gerne vil give gæster mulighed for at opleve vores skønne baner, der står rigtig flot nu, siger Peter Jespersen, der er golfmanager i Skjoldenæsholm Golf Center.

Gæster og medlemmer kan altså vælge at spille den smukke Old Course, der er kuperet og omgivet af skov, eller Robert Trent Jones Jr. Course, der er en rigtig udfordrende mesterskabsbane, og videre anerkendt som værende blandt Danmarks bedste golfbaner.

Centrets restaurant har sammensat et spændende menukort, som kan prøves efter runden, og der vil samtidig være en række gode tilbud i proshoppen.

Hvis der er tid i overskud, kan man også kombinere golfrunden med en tur med sporvognen, et besøg på Gyldenløveshøj, der er Sjællands højeste punkt, eller blot en gåtur forbi Skjoldenæsholm Gods.

Kom og se hvad klubben har at byde på i form af golf, gode tilbud og spændende oplevelser. Men skynd dig, da bookningen foregår via først til mølle.

Book via golfbox eller Skjoldenæsholm Golf Centers sekretariat på tlf. 57 53 88 10 eller på mail til info@golfers.dk