12 april 2015 15:25

Ny golfhøjskole i Østjylland

Forside Deals Ny golfhøjskole i Østjylland
Af PM

BGI akademiet lancerer nu for første gang Golfhøjskole. Har du lyst til at have fuld fokus på golfspillet, på en ny bane hver dag, med træning af kompetente golftrænere, så er BGI Golfhøjskole det perfekte tilbud til dig.

unnamed

Højskolen satser på optimal udvikling og lækre baner

 

På BGI Golfhøjskole følger de samme trænere dig hele ugen, så du får optimale forhold for forbedring af dit golfspil. Under golfhøjskolen besøges Hedensted, Horsens, Juelsminde og Steensballegaard golfbaner, hvoraf sidstnævnte i 2010 blev kåret som verdens bedste, nyanlagte golfbane af Golf INC.

I løbet af formiddagen vil der hver dag være golftræning med forskellige temaer, som Det fulde sving, Det korte spil og Putning.

Frokosten nydes i de forskellige golfklubbers restaurant, og om eftermiddagen er det tid til at udforske golfbanen på egen hånd og forsøge at bruge de input, man har fået i løbet af formiddagens træning.

unnamed-1

Højskolestemning

Udover golfspillet fokuseres der også på fællesskabet og højskolestemningen på BGI Golfhøjskole. Hver dag begynder med fælles morgenmad og morgensang, før vi begiver os mod golfbanerne. Efter en lang dag på golfbanen vil det om aftenen være muligt at benytte BGI akademiets faciliteter. Dette inkluderer bl.a. sauna, udendørs spabad, samt indendørs og udendørs vinbar i 4. sals højde med en fremragende udsigt over det smukke nærområde.

Derudover vil der hver aften være mulighed for at deltage i forskellige arrangementer, som fx. vinsmagning, sang, quiz og et spændende foredrag om det mentale aspekt i golfsporten.

Læs mere om BGI Golfhøjskole her.