11 februar 2015 12:09

Gratis prøvemedlemskab i Midtjylland

Forside Deals Gratis prøvemedlemskab i Midtjylland
Af Pressemeddelelse

I 2014 deltog langt over 100 potentielle golfspillere i Ikast Golf Klubs prøvemedlems forløb. For første gang havde klubben valgt at gøre introduktionen til golf gratis – uden at der blev slækket på kvaliteten.

Fra Ikast Golf Klub

Fra Ikast Golf Klub

 Tilbuddet blev en stor en succes og mere end 80% valgte efterfølgende at melde sig ind, hvorfor klubben har vedtaget at gentage successen i år, hvor klubben for øvrigt har 25 års jubilæum.

 

  • At blive introduceret til golf på en hyggelig men dog seriøs måde og i et fællesskab har stor betydning for både gennemførelsen og udfaldet efter prøveperioden, som er på ca. 10 uger – fortæller Johnny Kaxe, formand for Begynderudvalget.

Undervisningen ledes af en professionel træner, og man kommer igennem alle golfspillets facetter, inklusiv den obligatoriske regelundervisning. Begynderudvalgets mange medlemmer støtter hele tiden op om den enkelte i prøveforløbet.

Mellem træningstimerne har man mulighed for at prøve kræfter på egen hånd, idet der i hele prøveperioden er fri adgang til både at slå bolde på udslagsbanen samt spille på 9-huls banen.

  • Golf er for alle, som har lyst til frisk luft, fysisk aktivitet, sportslige udfordringer og et herligt fællesskab. Gevinsten er bl.a. øget livskvalitet, fortæller Johnny Kaxe videre.

Det første prøvehold starter søndag den 22. marts 2015, og interesserede kan se mere angående tilmelding på klubbens hjemmeside – www.Ikastgolfklub.dk.

For yderligere oplysninger kontakt venligst Jørn Klok, formand, på

tlf. 40 37 47 66

Ingen relaterede nyheder