02 maj 2014 13:51

Kom til Junior golf i Køge

Forside Deals Kom til Junior golf i Køge
Af KØGE GOLF

Foråret er kommet til Danmark, og banerne er ligeledes godt belagt med masser af glade og ivrige golfspillere. I Køge Golfklub er der sat et ungdoms- initiativ i søen, og her er alle juniorer velkomne til (prøve)træning.

addington-court-2011-junior-openKlubben tilbyder træning 1 til 2 gange om ugen med dygtige professionelle trænere og medhjælpere. Og hver lørdag er der fra kl. 10.00 til 12.00 træning for begyndere.

Igen i år er det “Sille”, der står for træningen, og som noget nyt er der lavet et sandkassehold for de helt små. Træningen om lørdagen indeholder i øvrigt masser af sjov og ballade, så det sociale og legebarnet rigtigt kan udfolde sig.

Træningen om lørdagen henvender sig mest til de 4 – 12 årige, hvor forældre eller andre pårørende er med på sidelinjen. Ældre juniorer træner hver tirsdag og onsdag fra kl. 16.30 til 19.00.

Ud over træning og socialt samvær har du som junior her udover mulighed for at spille alt det golf du vil på Køge Golf Klubs anlæg, og deltage i arrangementer i Junior Afdelingen så som Sommer Camp, Natgolf, Julegolf og meget mere.

Hvis du er interesseret, så mød op på en af træningsdagene eller kontakt én i Junior Udvalget eller kontoret i golfklubben. Yderligere Kontakt og information finder du på Køge golf Klubs hjemmeside. www.kogegolf.dk

Ingen relaterede nyheder